Steiner HF

De unge

En ungdomsuddannelse uden eksamen og karakterer og med høj faglighed – også i håndværk, musik og kunst

I den 12-årige steinerskole udgør de sidste to år af skoleforløbet afslutningen på ungdomsuddannelsen. Fra skoleåret 2018/19 blev det 11. og 12. klassetrin på nogle skoler udbudt som Steiner HF.

På Steiner HF møder man stærke fællesskaber med andre unge i klassen, men også på tværs af klasser og steinerskoler.

Undervisningen omfavner mangfoldighed, kultur, naturvidenskabelige fag og rejser ud i verden, og vi har en udvidet HF-fagpakke, der kan variere lidt fra skole til skole. Men fælles for alle skoler er, at både håndværksmæssige, kunstneriske og boglige fag har lige vægt, og at vi fokuserer på at forbinde den praktiske og teoretiske undervisning på tværs af fagene.

På Steiner HF har de kunstneriske fag også et højt fagligt niveau. Vi tror på, at de sociale kompetencer og kreativ tænkning udvikles gennem de kunstneriske fag, hvilket også giver styrke i de boglige fag.

Som elev arbejder man med mange sider af sig selv, og arbejdsformerne afveksler i hverdagen og over året. En del af skoletiden foregår i skolens værksteder, og man har musik og sang på tværs af klasserne.

For os er det vigtigt at fastholde nysgerrighed og lyst til at lære, også i de unge år, hvor det faglige har et højere niveau, og hvor de fleste gennemgår en stor forandring i overgangen fra ung til voksen. At få selvindsigt i egne styrker og muligheder betyder at lære sig selv at kende godt og turde gå ud i verden.

På Steiner HF går man ikke til eksamen, og man får heller ikke karakterer. I stedet lægger vi vægt på selvrefleksion, dialog og skriftlig feedback. På Steiner HF tror vi på, at læring kommer indefra, og at et inspirerende læringsmiljø er et sted, hvor det er tilladt at prøve sig selv af og begå fejl, uden skulle bekymre sig om årskarakteren.

I det sidste skoleår producerer eleverne en større opgave, som de får et helt år til at arbejde selvstændigt med. Årsopgaven, som den kaldes, er en fri opgave, som både skal indeholde en praktisk, en teoretisk og en kunstnerisk del.

Som afslutning på uddannelsen modtager eleverne et vidnesbyrd, der i skriftlig form beskriver standpunkt og opnåede kompetencer. Vidnesbyrdet benyttes til at søge videre i uddannelsessystemet, og pga. den udvidede fagpakke kan de søge ind på alle videregående uddannelser via kvote 2.

Du behøver ikke at have gået på en steinerskole for at tage en Steiner HF. Vi modtager gerne elever udefra frem til begyndelsen af 1. HF. Vores erfaringer med at integrere elever, der ikke tidligere har gået i en steinerskole, er gode.​

Nysgerrig? Tag et kig ind i et aktuelt tema i en af klasserne her

Om variation i skoledagen og de mange fag

”Man får virkelig mulighed for at prøve nogle sider af sig selv af og opdage nogle ting kunstnerisk.
Det er det, der er unikt her, fordi vi også har matematik og alle de andre fag.”

Simon, Vidar Skolen

”Det er virkelig fedt, at der er så mange kreative fag og håndværksfag, så man kan få lov at bruge sine hænder til en masse ting. Mine søstre skiftede til en anden ungdomsuddannelse, og noget af det, de savnede mest, var eurytmi, fordi det er sådan et fag, hvor man bare kan være i rummet uden at skulle tænke hele tiden. Det giver en form for pause. Og fordi de kreative og faglige fag er blandet sammen i løbet af dagen, giver det variation, så man ikke bliver træt.”

Malte, Michael Skolen

”Vi kommer herfra med mange forskellige fag, en masse værktøjer og en viden om ting, der ofte bliver overset i nutidens samfund. Vi får nogle kvaliteter, som ellers ikke bliver brugt særlig mange andre steder, men som er vigtige.”

Elias, Vidar Skolen

”Det giver en anden tilgang til det, man skal i livet.
Der er jo masser af elever herfra, der bliver noget inden for kunst og håndværk, og det er fint. Personligt ved jeg, at det ikke er den vej, jeg skal. Men det er stadigvæk en gave at have det med.”

Simon, Vidar Skolen

”Du får ligesom en bred vifte, som gør, at du har lettere ved at vælge frit, også indenfor praktiske eller kunstneriske fag”

Elias, Vidar Skolen

På besøg i 1. HF

I biologi i 1. HF har vi introduceret basisbegreber som de store makromolekyler, kulhydrater, proteiner og lipider samt bestemte stoftransporter over cellemembranen, som er et rigtigt vigtigt basiskendskab, inden vi går i gang med at se på cellen. I 1. HF har eleverne en alder, hvor de er i stand til at dykke ned i det abstrakte og kigge indad og forestille sig, hvad der sker på celleniveau. Derfor var eleverne også topmotiverede for at lære om, hvad der findes af små organeller inden i menneskecellen og lære om dna og genetik. Vi har behandlet etiske spørgsmål om gensplejsning og genmanipulation. Til slut lagde vi op til næste års tema, som er evolution. Det gjorde vi med embryologien (fosterudviklingen), som er er en minievolution, hvor to små celler meget hurtigt kan udvikle sig til én organisme, som derefter begynder sin specialisering. Undervejs lavede vi også biologiforsøg, og vi fik tegnet og fortalt gennem postere, så eleverne fik samlet empiri og på baggrund af den set på processer og teori.

I 2. HF skal vi, ved hjælp af evolutionen, have et overblik over, hvordan det hele har udviklet sig over tid.

Rudolf Steiner Skolen Kvistgård

I kunstforløbet gennemgik vi de moderne stilretninger fra impressionisme, ekspressionisme, kubisme, nonfigurativ kunst, surrealisme, popkunst og konceptkunst, hvor eleverne selv lavede nogle installationer.

I forbindelse med ekspressionismen lavede eleverne selvportrætter med forskellige sindsstemninger. Vi har også set udstillinger og filmklip, men eleverne har først og fremmest selv prøvet kræfter med materialerne.

I 1. HF arbejder vi med farvekredsen og mennesket og naturen. I 2. HF kommer vi til at arbejde med mennesket samt at få et overblik over rejsen til bl.a. Italien, som er steinerskolens store, afsluttende dannelses- og kulturrejse.

Der opstår også selverkendelser i arbejdet med det kunstneriske, hvor eleverne opdager deres egne muligheder og begrænsninger i de svar, lærredet giver.

Når man laver et maleri, bestemmer man til dels spillereglerne, samtidig med at de valg man træffer på lærredet, har en konsekvens for udtrykket. Eleverne undersøger en verden ved hjælp af nogle farver, og mens de gør det, bliver de belært af processen og materialet og om dets muligheder og begrænsninger. Det kunstneriske er en intensiveret læringsproces.

Vidar Skolen

Om 1. HF

I 1. HF understøtter fagenes indhold og metode, at elevernes tænkning kan udvikle sig i retning mod social bevidsthed. Ofte møder man som elev en ny følsomhed i den alder, man har, på dette klassetrin, som har med ny identitet og tvivl at gøre. Derfor gives der plads til fordybelse i eksistentielle problematikker, og i det faglige møder eleverne alverdens perspektiver og ideer om menneskelig eksistens og ser på nutidens konsekvenser for fremtiden eller på etiske spørgsmål fra videnskaben.

Et af de store temaer i 1. HF er arbejdet med Parzival, et epos fra middelalderen, der netop handler om tvivl og om at stille de rigtige spørgsmål i livet. Temaer i de naturvidenskabelige fag er typisk eksponentialligninger, cellelære, botanik, elektromagnetisme, det periodiske system, anorganisk/organisk kemi, fremstillet som processer, der viser analoge forbindelser imellem f.eks. mennesket og den mineralske natur.

På nogle skoler kommer eleverne i socialpraktik og oplever empatiens betydning for socialt arbejde. På de fleste skoler ligger der en rejse, der har sit udgangspunkt i steder, hvor forskellige kulturer mødes.

Eksempler på rejser i 1. HF kan være:

  • Middelalderrejse til Pyrenæerne (historie og religion). Middelalder, sagnfortællinger, identitetssøgning i et historisk/religiøst tidsperspektiv.
  • Kulturrejse (historie, samfundsfag og religion) til Armenien-Georgien/ Istanbul/Berlin/eks-Jugoslavien eller andre aktuelle knudepunkter, hvor forskellige kulturer og religioner møder den kultur, som gennem tiden har sat sit præg på den danske.
  • Rejsen kan også gå til New York, Tyskland eller London (engelsk, tysk, samfundsfag) med fokus på forskelle i livsvilkår, som de udspiller sig i vores del af verden. Der indgår ofte socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, på børnehjem eller lignende som en del af kulturrejsen, og/eller antropologiske studier (feltarbejde), som bearbejdes i en rapport og eventuel også ved en fremlæggelse for forældre og skolens øvrige elever efter rejsen.

I begyndelsen af marts afleverer eleverne deres emne for den sidste afsluttende opgave på steinerskolen: Årsopgaven. Årsopgaven er en selvprøve, hvor eleven gennem et helt år arbejder med et selvvalgt emne, som bearbejdes teoretisk, kunstnerisk og praktisk. Opgaven fremlægges efter afleveringen i 2. HF/12. klasse mundtligt for et publikum og ved en samtidig udstilling.

På besøg i 2. HF

Når en gruppe elever skal sætte et skuespil op, er der utrolig mange elementer at forholde sig til. Udover valget af stykket, rollefordelingen, scenografien, rekvisitter og meget andet, står og falder alt med, at publikum tror på det, eleverne siger på scenen.

At sige en replik kræver stor styrke. Rent sprogligt skal eleven forstå, hvordan ordet bruges, hensigten med det, der bliver sagt, kunne analysere det i nuet, kunne oversætte det til sig selv for derefter hurtigt at kunne fremsige det med inderlighed, overbevisning og i respekt for sproget. Derudover forventer publikum, at sproget hjælpes på vej af bevægelser, gebærder, mimik, betoning, rytme eller lyde, pauser og gestusser, som er oversættelige. Alt dette er sprog, når det ses i en kontekst med dramaundervisning.

I 2. HF afslutter eleverne deres ungdomsskolegang, og i det afsluttende skuespil afprøver eleverne fællesskabets styrke, deres egne individuelle styrker og giver, i en tillidsfuld stemning, deres klassekammerater hjælp, respekt og anerkendelse for deres indsats for fællesskabet.

Rudolf Steiner Skolen i Skanderborg

Simon og Elias Vidar Skolen:
Vi har lært mange begreber om kunst i de forløb, vi har haft i det afsluttende skoleår. Det er fedt, at vi kan bruge dem, når vi skal afsted til Italien på kunstrejsen. Sådan en rejse er jo både faglig og social.

Rosa og Malte, Michael Skolen:
I orkester er det rigtig fedt at spille sammen med andre. Det giver også et fællesskab.

Og også at vi har de små samspilsgrupper. Det er det bedste. I det store orkester kan niveauet variere ret meget, men i de små samspilsgrupper er man tit på nogenlunde samme niveau.

Alle lærerne er gode til at finde nogen på samme niveau.

Det er godt, at alle skal spille. Også dem, der ikke har så meget talent for at spille musik. For hen ad vejen finder man ud af, at der er noget man godt kan lide ved at spille musik.

Vi spiller jo ikke bare klassisk musik, men får det som et grundlag til også at spille jazz og rytmisk musik i overskolen. Det kan jo også være, at du gerne vil komponere noget musik sammen med vennerne for sjov.

Orkesterrejserne er for hele overskolen. Sidste skoleår var vi i Slovenien, og så er man sammen med alle klasser på kryds og tværs. Det fællesskab er med til at gøre det fedt at være her.

Det er også fedt, at vi kan lære at administrere vores tid rigtig godt, fordi vi har de der længerevarende opgaver. Det begynder i 8. klasse, hvor vi har vores produktopgave, og så har vi kvartalsopgaven i 10. klasse, som lige bliver et niveau højere, og hvor der er nogle flere krav. Og så kommer den afsluttende store opgave i 12. klasse. Det, der med at man kan lære at administrere sin tid, er jo også nødvendigt, når man kommer videre i uddannelsessystemet.

Om 2. HF

I det sidste skoleår er overskriften overblik og afprøvning af selvstændig tænkning og dømmekraft. Her afsluttes alle fag, og eleverne forbereder sig på at tage det næste skridt ud i livet og ind i fremtidens uddannelse. Eleverne udfordres som individer til at arbejde med overblik, konklusioner og selvstændigt studiearbejde i alle fag. Ikke mindst gennem årsopgaven.

De mange fag og fagområder, der afsluttes på det 12. klassetrin kan variere lidt fra skole til skole, men omfatter oftest de samme temaer indenfor historie, samfundsfag, antropologi, litteraturhistorie, kunsthistorie, idehistorie, arkitektur, poetik, økonomi, matematik, fysik, kemi, biologi, geografi, astronomi, dansk, engelsk, tysk/fransk/spansk, samfundsfag og religion.

I håndværks-, kunst- og bevægelsesfagene drejer det sig om temaer indenfor musik, orkester, kor, idræt, tegning, eurytmi, træskulptur, stenhugning, kalligrafi, foto, malning, plakattegning, filtning, papirfremstilling, arkitekturmodeller, teknisk tegning, kobbersmedning, grovsmedning, sølvsmedning, bronzestøbning, møbeldesign og meget mere.

Nogle fagområder er afsluttet i 9., 10. eller 1. HF, men med en tråd tilbage til det eleverne allerede har lært og forstået, løftes fagene ind i en sammenhæng og et overblik.

Mange af fagene samles i den store kunst- og arkitekturrejse (kunstbetragtning, historie, religion, tegning, arkitektur m.m.) igennem Europas kulturarvs ’vugge’: Italien, Schweiz, Frankrig. Eleverne iagttager, beskriver og tegner de værker, de ser undervejs og har forberedt fremlæggelser om kunst- og arkitekturværker hjemmefra. Der udarbejdes en kunstbog efter rejsen med billedmateriale og tekster. Formålet med rejsen er at afslutte alle de fagområder og arbejdsmetoder eleverne har mødt i et historisk perspektiv i en helhed på et tidspunkt, hvor de er modne til et overblik.

Året afsluttes også med en dramaperiode, hvor eleverne sammen forbereder og opfører et skuespil for hele skolen og offentligheden.

På årets sidste skoledag modtager eleverne deres vidnesbyrd på scenen og kranses med en blomsterkrans, og kan nu gå ud i verden som frit tænkende unge mennesker.

Afgangsvidnesbyrdet fra Steiner HF opfylder de generelle betingelser som en gymnasial uddannelse og er adgangsgivende via kvote 2 til alle videregående uddannelser.

Læs videre om:
bh.kl – 4. klasse
5. – 8. klasse
9. – 10. klasse
11. – 12. klasse