Olga

Olga, elev i 2. hf på Steiner HF

Jeg hedder Olga, og jeg går i 2.hf – eller 12. klasse – på Michael Skolen, hvor jeg startede i januar 2020. Før det gik jeg på en helt almindelig STX i hjertet af København. Jeg er 17 år gammel.

Jeg valgte en Steiner HF, fordi jeg søgte anden udfordring, end den jeg oplevede på den gængse STX. Jeg følte ikke, at jeg kunne udleve mit maksimale potentiale, og jeg savnede kreativitet og nærvær.

Den væsentligste forskel, jeg mærker på Steiner HF, må være tilliden, jeg oplever fra mine lærere. Vi har enorm kunstnerisk og kreativ frihed, og har mulighed for at sætte vores helt eget særpræg på alt hvad vi berører. Samtidigt er der også stor mulighed for at kombinere ens viden tværfagligt, fordi at vi selv er med til at forme undervisningen.

Før jeg begyndte på Steiner HF kendte jeg én på Michael Skolen, og én på steinerskolen i Aarhus, som begge havde fortalt mig mange herlige ting om uddannelsen.

Mange af eleverne har kendt eller kendt til hinanden hele livet, og derfor minder det på mange måder om én stor familie. Grundet Covid-19, har jeg ikke været med på nogle rejser, men det var alligevel en meget gnidningsfri oplevelse at starte på steiner, og jeg blev hurtigt en del af fællesskabet.

Jeg er tosset med, at opgaverne er så frie. Jeg har næsten altid mulighed for at udtrykke mig, som jeg vil, og jeg føler mig aldrig forkert eller dum. Der er frie tøjler, men med tillid kommer det naturligvis også, at man besidder en hvis form for selvdisciplin. Fagene er udfordrende og ofte overraskende.

På boglige dage kan det være skønt med afvekslingen, jeg oplever i de kunstneriske fag. For mig betyder det, at jeg har en pause, samtidigt med at jeg laver noget produktivt og lærer om min samtid på en anden måde, end jeg kan i kulturfagene. Musikken har jeg altid interesseret mig for, men har aldrig kunnet spille noget, men det har ikke hægtet mig af. Man har stadig mulighed for at deltage i timerne, selvom man ikke har stor musikalsk baggrund.

For mig betyder det, at der ikke er karakterer og eksamener på uddannelsen, at jeg har mulighed for at eksperimentere mere. Jeg ved, at vi stadig bliver vurderet, men det at man ikke nødvendigvis skriver efter det gode afsnit, manifesterer sig ikke i dårlige karakterer.

I relationen mellem lærer og elev oplever jeg en stor tillid, men også en gensidig respekt. Man kan snildt hive fat i en lærer, hvis man har brug for en at tale med.

Før jeg startede på Steiner HF, havde jeg aldrig hørt om en årsopgave. Jeg havde allerede skrevet to af de store opgaver i gymnasiet, og det var vanvittigt frigørende for mig pludselig at være på en uddannelse, hvor jeg har mulighed for at fordybe mig i dét, som jeg elsker allermest – præcis som jeg lyster, uden nogle former for restriktioner. Det er noget af det, jeg synes, er smukkest ved steiner.

For mig har det ikke betydet så meget med coronaen i forhold til at begynde på Steiner HF. Mine venner har jeg stadig set, og siden jeg havde “haft” min gymnasieoplevelse, havde jeg nok løbet hornene af, når det gjaldt nye bekendtskaber.