Mediepædagogisk læreplan

Mediepædagogisk læreplan

Ny dansk mediepædagogisk læreplan for steinerskolen
Digitale medier har på kort tid opnået stor udbredelse i hele verden med væsentlig betydning både i læringssammenhænge og i børns og unges liv i det hele taget. De digitale medier har fået en afgørende indflydelse på dannelse og læring, både snævert skolefaglig og i et større samfundsmæssigt perspektiv. I den seneste COVID-19-krise har både undervisere, forskere og andre eksperter i uddannelsesverdenen gjort vigtige erfaringer med de elektroniske medier, som også har været synlige for såvel forældre som i samfundet som helhed. Der er derfor god grund til en samtale om mediepædagogik, og i den forbindelse om dannelse i et digitaliseret samfund.
Steinerskolerne ønsker ikke at præsentere et færdigt koncept for en medielæreplan i en tid, hvor digitale processer, teknologier og normer er under stadig hastig udvikling. Men vi ser et behov for at formulere og udvikle en mediepædagogik, der møder børns verden og udfordringer i en digital tid. Læreplanen skal derfor ses som en inspiration til udvikling af en praksis, hvor mediepædagogik integreres som en større del af steinerskolens samlede læreplan.
For både forældre, lærere og pædagoger
Mediedannelse går på tværs af fag og klassetrin og på tværs af skole og hjem. Derfor er indholdet af en medielæreplan relevant for både forældre, lærere og pædagoger. Der sigtes efter at give eleverne forståelser, færdigheder og evner, der sætter dem i stand til selvstændigt at udfolde egne værktøjer i fremtiden og til at modstå de risici, der er forbundet med anvendelsen af digitale medier. Målet kan sammenfattes i opnåelse af mediemyndighed. Dette omfatter udvikling af både faglige, sociale og personlige kompetencer – intellektuelt, æstetisk og etisk. Hvordan målet nås, er pædagogikkens afgørende spørgsmål, og opgaven for den metodisk-didaktiske tilrettelæggelse, der finder sted lokalt i hjemmet, i skolen og hos den enkelte lærer.
Medielæreplanens opbygning
Læreplanen indledes med begrundelser for en mediepædagogik, der tager afsæt i børns og unges behov for at forstå, handle og skabe mening i verden.
Efter de indledende begrundende og begrebsafklarende afsnit for mediedannelse præsenteres selve læreplanen ud fra to perspektiver.
Det ene perspektiv omfatter den indirekte og direkte læring med og uden medier: Hvad skal eleverne opnå færdigheder i (medieindhold), hvordan skal de lære det (medieform) og ved hjælp af hvad (medieteknik)? Der tages afsæt i de tre medieformer, der allerede arbejdes med i steinerskolen: skrift, lyd/musik/tale og billeder. Følger man brugen af medier inden for hvert område, vil man kunne se en rød tråd eksempelvis fra lærerens fortælling af eventyr (indirekte læring uden medier) til det første bogstav i 1. klasse over de håndskrevne periodehæfter (brug af farver og skriveredskaber – analoge medier) til små avisproduktioner (bogtrykkerkunsten); sidst fra beherskelse af tifingersystem til brug af tekstbehandlingsprogrammer, typografier og digitale layout (direkte læring med digitale medier).
Det andet perspektiv retter sig mod de mediedannelseskompetencer, der kan føre til mediemyndighed og mestring i det digitale. Der stiles efter at fremme oplevelsen af sammenhæng (kohærensfølelsen)[1]: at forstå verden, at kunne handle i verden og at kunne skabe mening i den.
Forståelseskompetencer
Målet er her at forstå medieverdenen så tilpas, at det er muligt at begå sig suverænt i den. Forståelsen omfatter flere planer fra simpel forståelse til dybere erfaringer.
I steinerpædagogik generelt, men også i mediepædagogik specifikt, søger man at udvikle begreber på baggrund af refleksioner over egne erfaringer og oplevelser – tilpasset barnets alder.
Handlingskompetencer
Det styrker at opleve, at ens egne handlinger har virkninger i det sociale, fordi det betyder, at jeg kan sætte noget i værk, jeg kan gøre en forskel eller på egen foranledning klare vanskelige opgaver. Det giver oplevelsen af at kunne ‘sætte spor’ og fungere i samarbejde.
Børn og unge behøver alderssvarende udfordringer, som de kan udvikle deres evne til problemløsning igennem og opleve succes med. I de yngre klasser sker dette ofte i håndværksundervisningen, hos de ældre gennem fag som drama, praktikophold, rejseprojekter eller eksempelvis årsopgaven. Undervejs er det vigtigt, at de voksne selv viser egen-virksomhed og initiativ samt opstiller forventninger og problemløsningsstrategier. Det handler om at ledsage de unge motiverende og med tillid, uden at tage håndteringen af de stillede opgaver fra dem.
Meningskompetencer
At finde en mening med sit liv forudsætter, at man finder en mening med livet som sådan. Mening med eget liv opstår, når vi oplever vores egne handlinger i sammenhæng med andre mennesker. Børn behøver oplevelsen af det meningsfulde. I første omgang i relation til dem selv. De kan se det meningsfulde i det, de skal lære, ved at der opbygges et tillidsforhold til de lærere, der formidler læringsindholdet. I de første skoleår udvikles dette forhold blandt andet gennem fortælling af historier. Fortællingerne kan bibringe børnene værdier, og i løbet af skoletiden gælder det om at befordre den empati, der åbner for forståelsen af mennesker og verden.
At vække elevens ‘verdensinteresse’ er også at udvikle en sans for den. Samtidig overtager større børn og unge trin for trin større ansvar for egen ageren i verden, begyndende med dagligdagsopgaver og mindre pligter. Senere også i omgangen med egne og andres data på nettet.
Målet med en mediedannelseslæreplan er at befordre udviklingen af mediemyndighed og bidrage til samtalen i skolen om børns og unges mediedannelse – på lærerværelset, på forældremødet og i de samtaler, der finder sted mellem forældre, lærere og pædagoger. Samtidig kan læreplanen virke inspirerende for andre med interesse i mediepædagogik og bidrage til skolers dokumentationsbehov i mødet med myndighedskrav for frie grundskoler/private gymnasier.
[1] Kohærensoplevelsen, at verden er hel, sammenhængende og real, er et væsentligt pædagogisk aspekt af en salutogenetisk didaktik og bygger på især tre aspekter: Forståelighed, håndterbarhed og mening. I den udstrækning dette beherskes, giver det en kohærensfølelse/sans for kohærens. Oplevelsen af sammenhænge i udviklingen stiler mod individuation, fra den tidlige barndom og fremefter i faser. Derfor betydningen af selvoplevelse gennem reale viljesimpulser, sanseintegration og følelser.
Aaron Antonovsky: Helbredets mysterium: at tåle stress og forblive rask, Hans Reitzel 2000.

Bestil Medielæreplanen

Medielæreplanen koster 85 kr. + forsendelse, og den kan købes ved henvendelse til info@steineskolerne.dk