Klædt på

Jesper Bruun-Schmidt er gymnasielærer og underviser i biologi, bioteknologi, kemi og matematik på Mulernes Legatskole i Odense. Han er, ifølge ham selv, “naturens muntre søn” og en “popdreng”, som helst tager tingene med lidt sjov og humor, så det hele ikke bliver alt for bogstaveligt og stift. Han er et have- og naturglad menneske og dyrker både triatlon og løber halvmaraton. Han er også far til tre på henholdsvis 26, 22 og 17 år. Den yngste går på Steiner HF på Rudolf Steiner-Skolen i Odense. De to ældste har også gået på skolen fra børnehaveklasse til og med 12. klassetrin.
Foto: Christina Lærke Vilhelmsen

At vores børn endte på en steinerskole var lidt en tilfældighed. Det hele begyndte med, at vi valgte, at vores første barn skulle gå i den lokale steinerbørnehave, efter at have besøgt den kommunale børnehave, som var den anden mulighed i Blangstedgård, hvor vi bor. Vi var ikke i tvivl om, at steinerbørnehaven var det sted, hvor vi bedst kunne se os selv og vores søn, for der var en fin, grøn have, trælegetøj og ro på. I den kommunale hang børnene, lidt groft sagt, i gardinerne, og der var plastiklegetøj over det hele.

På det tidspunkt havde vi ingen forestilling om, at han skulle fortsætte på en steinerskole, men så deltog vi i nogle forældre-temalørdage på steinerskolen, der lå ved siden af børnehaven. Her blev vi klogere på pædagogikken og hørte noget om, hvad det ville sige at gå på en steinerskole.

Vores søn kunne nærmest læse, da han var fire år. Derfor tænkte vi, at det ville være godt for ham at gå i en skole, hvor han kunne få nogle andre udfordringer også. Det var faktisk det, der gjorde, at vi valgte steinerskolen.

Da han skulle begynde på skolen, lukkede den imidlertid ned. I stedet kom han på Rudolf Steiner-Skolen i Odense, selvom den ikke lå lige rundt om hjørnet, men flere kilometer væk. Afstanden betød dog ikke noget, da vi vidste, at det var det, han skulle. Vi var glade for vores valg, og hans yngre søskende, selvom de alle var og er meget forskellige, fulgte naturligt efter med både børnehave og skole.

Ingen af os forældre har gået på en steinerskole, og vores kendskab til steinerpædagogik og steinerskoler var ret begrænset, før vi mødte det i børnehaven som forældre.

Foto: Bente Foged Madsen

Jeg synes, at steinerskolen har klædt vores børn godt på til fremtiden, fordi de får det musiske, håndværket og det kreative med sig i livet. Det kan jeg, som har gået den traditionelle skolevej, godt blive lidt misundelig over ikke at have med mig. Hvem ved, måske har jeg uopdagede talenter.

På steinerskolen prøver eleverne så mange forskellige ting, som ruster dem til deres videre færd. De lærer også at mærke efter, hvad de er gode til, og hvad de er mindre gode til, og får mange muligheder for at prøve det af. Vores to ældste børn har været på udvekslingsophold i henholdsvis USA og Australien i deres skoletid. Sammen med steinerskoleforløbet synes vi, at de har fået et godt udgangspunkt.

Steinerelever er vant til at stille sig op foran et publikum og præsentere forskellige ting i mange forskellige sammenhænge i hele deres skoleforløb. Derfor er det heller ikke så svært for dem at møde eksamenskulturen i et senere uddannelsesforløb, selv om mange måske tror det. Det er i hvert fald vores erfaring.

Jeg kan se, at med steinerskolen i bagagen bliver vores børn også gode til at indgå i forskellige sociale fællesskaber og til at få idéer. Jeg fornemmer også, at de kan noget med iværksætteri, fordi de kan meget, er gode til at sætte sig ind i ting og til at sætte noget i gang.

Jeg kan ikke pege på noget, jeg ville ønske, steinerskolen havde mere af. Derimod kan jeg måske frygte, at noget af det, der er særligt for steinerskolen, vil forsvinde. Vi var meget spændte på Steiner HF’ens indtog. Heldigvis forblev den eksamens- og karakterfri, og årsopgaven, som er ret fantastisk, er der heldigvis stadig. Den kan jeg godt være lidt misundelig på i forhold til mit gymnasiesystem. Der har vi ikke noget, som kan måle sig med den.

Jeg håber, at steinerskolen formår at holde fast, for skolemæssigt har den fat i den lange ende. For eksempel ser man, at gymnasier indfører karakterfri perioder. Det er også blevet in med den undersøgelsesbaserede naturvidenskabelige undervisning (UBNU), som man jo har set på steinerskolerne i mange år, for eksempel i kemi, hvor man brænder alle mulige ting af. Det er jo ret interessant.

Mit stærkeste ønske for fremtiden for mine børn er, at de finder en vej, som de er glade for. Det er spændende at se, hvilken fremtid de får. De er som udgangspunkt klædt på, så de kan blive, næsten hvad de vil, tror jeg. Vi har aldrig haft ondt i maven over, at vores børn prøver noget forskelligt og får sig noget livserfaring, inden de finder deres uddannelsesvej. Tværtimod. Den ældste har fundet sin på KU, hvor han læser spansk kultur, den mellemste er på vej og er netop blevet optaget hos Kaos-
piloterne i Aarhus, og den yngste er godt i gang med Steiner HF.

Jesper Bruun-Schmidt: På steinerskolen prøver eleverne så mange forskellige ting, som ruster dem til deres videre færd. De lærer også at mærke efter, hvad de er gode til, og hvad de er mindre gode til, og får mange muligheder for at prøve det af.