Billedtænkning

Billedtænkning

Børn og unge lærer ikke kun ved at skrive og læse ord. De lærer også ved at læse og skabe billeder. Evnen til at danne indre billeder af det, barnet oplever, har barnet i sig. Disse billeder fortæller noget om, hvordan barnet forstår verden. I skolen er det vigtigt at hjælpe barnet med at hente de indre billeder frem, så der skabes sammenhæng mellem de indre forestillinger og den ydre verden, men også at skabe egne billeder i fantasien. Det kan gøres gennem tegninger og malerier. I de yngste klasser tegner læreren på tavlen til inspiration for elevernes tegninger, og senere arbejder eleverne mere selvstændigt med at skabe deres egne billeder. Senere øves iagttagelsen af de fænomener, barnet og den unge møder i undervisningen, og der arbejdes med mere komplicerede grafiske og kunstneriske teknikker.

For læreren er billedlæsning et redskab til at forstå, hvordan eleven tænker og forstår det faglige indhold i undervisningen. For eleverne er det øvelse i indlevelse og tillid til egen kunnen, herunder evne til billeddannelse.
Ofte er de billeder, der kommer frem på papiret lige så forskellige som børn og unge og deres måder at tænke og forstå verden og dens fænomener på.

Børn og unge lærer ikke kun ved at skrive og læse ord. De lærer også ved at læse og skabe billeder. Evnen til at danne indre billeder, af det barnet oplever, har barnet i sig. Disse billeder fortæller noget om, hvordan barnet forstår verden. I skolen er det vigtigt at hjælpe barnet med at hente de indre billeder frem, så der skabes sammenhæng mellem de indre forestillinger og den ydre verden – men også at skabe egne billeder i fantasien. Det kan gøres gennem tegninger og malerier. I de yngste klasser tegner læreren på tavlen til inspiration for elevernes tegninger, og senere arbejder eleverne mere selvstændigt med at skabe deres egne billeder. Senere øves iagttagelsen af de fænomener, barnet og den unge møder i undervisningen, og der arbejdes med mere komplicerede grafiske og kunstneriske teknikker.

For læreren er billedlæsning et redskab til at forstå, hvordan eleven tænker og forstår det faglige indhold i undervisningen. For eleverne er det øvelse i indlevelse og tillid til egen kunnen, herunder evne til billeddannelse.
Ofte er de billeder, der kommer frem på papiret, lige så forskellige som børn og unge og deres måder at tænke og forstå verden og dens fænomener på.

Fra billede til bogstav

Børns indre billeder af verden bliver til en verden med bogstaver

Gennem lærerens fortælling af eventyret om fx hesten henter barnet sine egne indre billeder frem af hesten. Læreren tegner et billede af hesten på tavlen, som børnene tegner efter i deres hæfter. Den næste dags billede tager mere form af et H, og den sidste dag kan eleverne se det rene H. På den måde tager det skrevne ord udgangspunkt i barnets indre billeddannelse for til sidst at blive til det mere abstrakte bogstav.

Regnearternes fortællinger

At samle sammen til dårligere tider, at dele retfærdigt, hvad der er tilbage, når noget er tabt, jo mere vi giver, jo mere får vi…
Regning

I steinerskolen introduceres de fire regnearter gerne i forbindelse med en fortælling. Regnearterne præsenteres samtidig, så børnene kan fornemme sammenhængen mellem de fire regnearter. Man bevæger sig fra helheden til delene, og finder ud af, måske ved hjælp af kastanjer, at 12 både kan være 9+3, men også 6+6 eller ligefrem 1+1+1+1+1+1+1+1+1+1+1+1. Gennem elevernes mangfoldige løsninger af opgaven kan læreren få værdifuld viden om, hvordan den enkelte elev tænker, når de regner. Med fortællingen om regnearterne kan vi også vise de forskellige kvaliteter bag regnearterne: at samle sammen til dårligere tider, at dele retfærdigt, hvad der er tilbage, når noget er tabt osv. Der er klart en forskellig stemning gemt i de enkelte regneoperationer, og den fornemmer børnene.
Tabellerne øves både gennem klappe-/trampe-/hoppeøvelser, små vers og sange, illustrationer og hovedregning.
Senere er brøkregning, geometriske konstruktioner og beregninger, noget der omfatter æstetisk bearbejdelse med farver og billeder.

Regnearternes fortællinger

At samle sammen til dårligere tider, at dele retfærdigt, hvad der er tilbage, når noget er tabt, jo mere vi giver, jo mere får vi…
Regning

I steinerskolen introduceres de fire regnearter gerne i forbindelse med en fortælling. Regnearterne præsenteres samtidig, så børnene kan fornemme sammenhængen mellem de fire regnearter. Man bevæger sig fra helheden til delene, og finder ud af, måske ved hjælp af kastanjer, at 12 både kan være 9+3, men også 6+6 eller ligefrem 1+1+1+1+1+1+1+1+1+1+1+1. Gennem elevernes mangfoldige løsninger af opgaven kan læreren få værdifuld viden om, hvordan den enkelte elev tænker, når de regner. Med fortællingen om regnearterne kan vi også vise de forskellige kvaliteter bag regnearterne: at samle sammen til dårligere tider, at dele retfærdigt, hvad der er tilbage, når noget er tabt osv. Der er klart en forskellig stemning gemt i de enkelte regneoperationer, og den fornemmer børnene.
Tabellerne øves både gennem klappe-/trampe-/hoppeøvelser, små vers og sange, illustrationer og hovedregning.
Senere er brøkregning, geometriske konstruktioner og beregninger, noget der omfatter æstetisk bearbejdelse med farver og billeder.

Kundskab om dyr

Når jeg maler, ser jeg dyrenes særlige form og farve. Hvordan mon det er at være en blæksprutte?

I 4. klasse arbejdes der med menneskets forhold til dyreverdenen. I maling forsøger eleven at nærme sig dyrets særkende gennem farve og form. Hvilken sjælestemning karakteriserer fx papegøjen? Ville en blålig eller orange tone udtrykke den bedst? Hvilken farver og former i omgivelsen kunne understrege papegøjens væsen? Et væld af elevernes malede dyr omgiver eleverne i klasseværelset i denne undervisningsperiode. Her kan eleverne se deres klassekammeraters mangfoldige variationer af at gengive dyr i billedform og måske opdage nye måder at fremstille det næste dyr på.

Fabler

De er sure, sagde ræven

Mikkel Ræv fra fortællingen om ræven og rønnebærene. I 2. klasse møder børnene nemlig fortællinger, der kan danne en moralsk ramme for deres udviklende dømmekraft og deres behov for at kunne træffe et valg i tilværelsen. Derfor bevæger fortællingerne i 2. klasse sig fra eventyr, der altid ender godt, over i fabler og legender, hvor det faktisk godt kan forekomme, at det uretfærdige ikke straffes, i al fald ikke umiddelbart. Man mærker den ubarmhjertige virkelighed.

Mikkel Ræv er snu og begærlig – mon mennesker også kan være det?
Hvad kan mennesker også være?

Fabler

De er sure, sagde ræven

Mikkel Ræv er snu og begærlig – mon mennesker også kan være det?
Hvad kan mennesker også være?

Mikkel Ræv fra fortællingen om ræven og rønnebærene. I 2. klasse møder børnene nemlig fortællinger, der kan danne en moralsk ramme for deres udviklende dømmekraft og deres behov for at kunne træffe et valg i tilværelsen. Derfor bevæger fortællingerne i 2. klasse sig fra eventyr, der altid ender godt, over i fabler og legender, hvor det faktisk godt kan forekomme, at det uretfærdige ikke straffes, i al fald ikke umiddelbart. Man mærker den ubarmhjertige virkelighed.

Kundskab om planter

Når vi har oplevet dyrenes rige, er vi i 5. klasse klar til at arbejde med planteverdenen. Her oplever eleverne, hvordan naturens elementer, plantens omgivelser og selve planten påvirker planternes vækst og form. Maleriet går også ud over den illustrative, naturtro gengivelse, fordi plantens iboende væsen og dens omgivelser påvirker hinanden. Ligesom plantens indre og ydre hænger sammen, danner barnets indre oplevelse og maleriet også en helhed i selve maleprocessen. Sjælen næres og får lov til at udtrykke og udvikle sig.

Kundskab om mineraler

Dyr kan bevæge sig rundt i verden, og planter forvandles over tid, men hvad med mineraler og krystaller ? Hvad kendetegner deres rige?

Mineralerne opstår, når det levende har været her længe nok, og i 6. klasse møder eleverne dette naturrige, både gennem geologi og mineralogi eller kundskab om krystaller. Når eleverne skal udtrykke formen på krystallen, kan teknikken være maling i lag ovenpå lag eller kombinationer af tegne og maleteknikker, så de skarpe konturer opstår, og krystallernes dybde og gennemsigtighed antydes.
En tur til Bornholm, hvor vi kan få oplevelsen af klipper og sten og fortidens spor i vores undergrund, kan være næsten uundværlig, når fagets fænomener er bearbejdet skriftligt og kunstnerisk.

Kundskab om mennesket

Når jeg tegner og beskriver menneskets forunderlige indre, kan jeg bedre begribe dets mange funktioner og processer.

Hvordan ser mennesket egentlig ud indeni? Hvordan ser hjertets kredsløb ud, hvordan får kroppen næring, når jeg spiser, eller hvordan forbinder mine knogler sig, så de kan bevæges uden at gå i stykker? Elever i 7. og 8. klasse er midt i en brydningstid. Overgangen fra barn til ungt menneske er fyldt med forandringer – også de helt kropslige. At kigge ind i menneskets og dets processer og så frø til, hvordan vi med vores ernæring kan holde kroppen sund, kan være en aktuel modvægt til alle de mange fristelser, verden nu byder på. I 7. klasse arbejder vi både skriftligt og tegnende eksperimenterende med næringsstoffer, fordøjelse, og sundhed – mens vi i 8. klasse beskæftiger os med bevægeapparatet og det kranium, der omslutter og beskytter hovedet. Som Leonardo da Vinci gjorde det i renæssancen, og mange efter ham, tegner eleverne det, de er i gang med at begribe, og opdager hvor vigtig hver detalje er for, at kroppen kan fungere. Intet er tilfældigt, og jeg kan selv gøre noget for at holde min krop sund.

Senere i biologi på 10. klassetrin udforskes menneskets indre øvrige organer – herunder forplantningen – og den del af embryologien, som handler om “almindelig fosterudvikling” – mens den egentlige metamorfosehistorie i fosterudviklingen oftest ligger på 12. klassetrin. På den måde bearbejdes temaet alderstilpasset i progression.

Kundskab om mennesket

Når jeg tegner og beskriver menneskets forunderlige indre, kan jeg bedre begribe dets mange funktioner og processer.

Hvordan ser mennesket egentlig ud indeni? Hvordan ser hjertets kredsløb ud, hvordan får kroppen næring, når jeg spiser, eller hvordan forbinder mine knogler sig, så de kan bevæges uden at gå i stykker? Elever i 7. og 8. klasse er midt i en brydningstid. Overgangen fra barn til ungt menneske er fyldt med forandringer – også de helt kropslige. At kigge ind i menneskets og dets processer og så frø til, hvordan vi med vores ernæring kan holde kroppen sund, kan være en aktuel modvægt til alle de mange fristelser, verden nu byder på. I 7. klasse arbejder vi både skriftligt og tegnende eksperimenterende med næringsstoffer, fordøjelse, og sundhed – mens vi i 8. klasse beskæftiger os med bevægeapparatet og det kranium, der omslutter og beskytter hovedet. Som Leonardo da Vinci gjorde det i renæssancen, og mange efter ham, tegner eleverne det, de er i gang med at begribe, og opdager hvor vigtig hver detalje er, for at kroppen kan fungere. Intet er tilfældigt, og jeg kan selv gøre noget for at holde min krop sund.

Senere i biologi, på 10. klassetrin, udforskes menneskets indre øvrige organer – herunder forplantningen – og den del af embryologien som handler om “almindelig fosterudvikling” – mens den egentlige metamorfosehistorie i fosterudviklingen oftest ligger på 12. klassetrin. På den måde bearbejdes temaet alderstilpasset i progression.

Fra formtegning til geometri

I den lige og den krumme streg finder vi alting. Så meget visdom i så enkle former. Derfor er disse to figurer, den første opgave børnene får på den første skoledag i 1. klasse. I de kommende år er formtegning en fast del af periodeundervisningen, som støtter og udvikler børnenes billedtænkning, og dermed også alle de andre fag. Hånden fører farven i spejlformer, former, der bevæger sig i gentagne mønstre, eller andre former, som stiger i sværhedsgrad henover årene. Og med håndens bevægelse bevæger tænkningen sig til stadig nye retninger og muligheder. I formtegning øver eleverne at bruge linjen på dens egne præmisser.

Geometri med frihånd

Cirkler, trekanter, stjerner og spejlinger – min hånd kan tegne formen, så jeg kan tænke dens bevægelse.

I 5. klasse bliver formtegning til frihåndsgeometri. Eleverne skal nu forstå formens idé, eksempelvis en cirkel, og genskabe den. Trekanter, firkanter og andre former tegnet på frihånd gengiver en levende forestilling; man er skabende og kompetent i forhold til formerne, og uden redskaber til hjælp fremmes elevernes selvstændige aktivitet. Der er et gensidigt udviklende forhold mellem håndens og tankens bevægelse.
I formtegning og frihåndsgeometri findes problemløsningen gennem æstetik.

Geometri med passer og lineal

Præcision og nøjagtighed er nyttige kundskaber, når verden skal fremstilles objektivt

I 6. klasse er eleverne modne til, gennem logisk tænkning og ved hjælp af redskaber som lineal og passer, at skabe figurer, der, gennem omhu, præcision og nøjagtighed, åbenbarer en objektiv skønhed. I kraft af egen bearbejdning indser eleverne, som Euklid, de geometriske lovmæssigheder og får tillid til tænkningen. De geometriske figurer kan udføres både i skolegården, ved stranden eller på papiret i klassen, i et konstrueret netværk af tråde og somme tider også som foldede figurer. Alle de forskellige veje til det endelige resultat møder og udfordrer elevernes selvstændige tænkning, og til tider også evnen at fremstille figuren i samarbejde.

Sort-hvid-tegning

I 6. klasse når eleverne den alder, hvor de bliver bevidste om, at handlinger har en konsekvens eller kaster en skygge. Samtidig ses verden ofte ret sort-hvidt. Denne udvikling gribes i tegnetimen, hvor kulstiftens sorte lader mere eller mindre hvidt stå, og disse to poler forbindes med forskellige gråtoner, uden at kontrasten går tabt. Fastfrosne forestillinger og flygtig sansning hos eleven kan forhindre en nøjagtig iagttagelse.

Fra sort-hvid til grå toner af nuancer – jo bedre jeg iagttager, jo mere sandfærdigt ser jeg verden og jo bedre kan jeg forbinde mig med den.

Sort-hvid-tegning

I 6. klasse når eleverne den alder, hvor de bliver bevidste om, at handlinger har en konsekvens eller kaster en skygge. Samtidig ses verden ofte ret sort-hvidt. Denne udvikling gribes i tegnetimen, hvor kulstiftens sorte lader mere eller mindre hvidt stå, og disse to poler forbindes med forskellige gråtoner, uden at kontrasten går tabt. Fastfrosne forestillinger og flygtig sansning hos eleven kan forhindre en nøjagtig iagttagelse.

Fra sort-hvid til grå toner af nuancer – jo bedre jeg iagttager, jo mere sandfærdigt ser jeg verden og jo bedre kan jeg forbinde mig med den.

Perspektivtegning

Findes der andre perspektiver end mit? Fra hvor jeg står, kan jeg billedlæse rum, landskaber, borge og veje i et objektivt ydre

Indre rum, landskaber, borge, broer, træer m.m. kan danne motiv i perspektivtegning i 7. klasse, hvor eleven gerne ser verden fra sit eget perspektiv. Tegnetimen giver mulighed for at forholde sig til en objektiv ydre verden – hvordan ser broen faktisk ud fra min vinkel? En ny dimension i billedtænkningen, der kræver en særlig iagttagelsesevne.

Kunstbetragtning

Billedlæsning omfatter også det at kunne læse billeder, og fra 9. klasse er kunstbetragtning et fag i steinerskolen. Det øves gennem alle årene og kan vise eleverne, at en kunstnerisk handling opstår, når man engageret og koncentreret iagttager et kunstværk. Værket på væggen styrer den individuelle oplevelse, og alle de individuelle oplevelser supplerer hinanden.
Gennem kunstbetragtning erfarer eleverne, at de kan se på det samme værk og opnå forskellige individuelle kunstoplevelser, der ikke modsiger hinanden. Det er en oplevelse af “både og”. Disse individuelle fællesoplevelser bestyrker eleverne i, at de kan finde nyskabende løsninger på problemer også indenfor samfunds- og naturfag.
I bearbejdningen af kunstbetragtninger tager den praktiske del af det faget form af besøg på Glyptoteket med tegneopgaver, skalering af plakater til fuld størrelse, gengivelse af kunstværker og historiske bygningsværker.

Kunstbetragtning

Billedlæsning omfatter også det at kunne læse billeder, og fra 9. klasse er kunstbetragtning et fag i steinerskolen. Det øves gennem alle årene og kan vise eleverne, at en kunstnerisk handling opstår, når man engageret og koncentreret iagttager et kunstværk. Værket på væggen styrer den individuelle oplevelse, og alle de individuelle oplevelser supplerer hinanden.
Gennem kunstbetragtning erfarer eleverne, at de kan se på det samme værk og opnå forskellige individuelle kunstoplevelser, der ikke modsiger hinanden. Det er en oplevelse af “både og”. Disse individuelle fællesoplevelser bestyrker eleverne i, at de kan finde nyskabende løsninger på problemer også indenfor samfunds- og naturfag.
I bearbejdningen af kunstbetragtninger tager den praktiske del af det faget form af besøg på Glyptoteket med tegneopgaver, skalering af plakater til fuld størrelse, gengivelse af kunstværker og historiske bygningsværker.

Nordisk Mytologi

For at nyt kan opstå, må noget gå til grunde – jeg kan handle og kæmpe og buldre med hjerte og brusende blod

Modigt tramper Tor

Meningers mod præger ofte børn i 10-11-års alderen, og de sætter sig gerne op mod alt og alle. Derfor drager de i 4. klasse modigt på færd med Tor. Børnene ønsker med deres nyopdagede selvstændighed at vise mod til at hævde sig med lyst og handling. De byder – ligesom Tor – omgivelserne trods for at føle deres egen selvstændighed, og de buldrer med brusende blod frem uden megen tanke på konsekvenserne. Til gengæld er de helt indforstået med, at noget må gå til grunde, for at noget nyt kan opstå. Når de tegner de mange forskellige keltiske former og figurer, finder de ud af, hvor svært det kan være, at noget snor sig bagom noget andet, og at forskellige farver kan fremhæve styrken i formen. Mulighederne er mange, når der fremstilles skjold til kampen, skrives med runer eller tegnes vikingeskibe med flotte dekorationer. Naturligvis skal skjold og sværd afprøves i den virkelige verden.

Læs videre om:
bh.kl – 4. klasse
5. – 8. klasse
9. – 10. klasse
11.- 12. klasse
Steiner HF