Børnehaveklasse – 4. klasse
De små
Små børn lærer ved at efterligne de voksne. På de mindste klassetrin viderefører vi denne måde at lære på ved at tage udgangspunkt i, at børnene primært lærer i kraft af efterligning. Derfor skriver og tegner børnene også af efter tavlen. Læreren, der i skolen er barnets forbillede, fører gradvist barnet i retning af de voksnes måde at forstå verden på under hensyntagen til barnets udvikling.
Undervisningen på de mindste klassetrin udspringer af faglige temaer, som barnet kan genkende og spejle sig i, med den alder barnet nu har.
Derfor indgår eventyr, myter, legender og sagn fra menneskehedens kulturudvikling som grundlag for læringen. Når det kendte – krop og sanser – inddrages heri, er det medvirkende til, at barnet føler sig talt til og forbliver opmærksom, nysgerrig og motiveret.
Nysgerrig? Tag et kig ind i et aktuelt tema i en af klasserne her
Om at spille musik på en steinerskole
”Jeg ville nok aldrig have spillet klassisk musik, hvis jeg ikke havde gået på steinerskole, men det er fedt, at alle bare gør det.”
Malte, Michael Skolen
”Det er en fed måde at udtrykke ens følelser på, hvis man spiller noget. Altså også hvis man spiller klassisk musik. Det afspejler bare, hvordan man sådan har det, og man kan komme ud med det på en eller anden måde.”
Rosa, Michael Skolen
”Det er sjovt at spille musik, men det er også noget, man kan bruge som afslapning efter skole. Hvis man har mange lektier og gerne vil have en pause, så kan man øve lidt på sit instrument.”
Malte, Michael Skolen
På besøg i børnehaveklassen
I børnehaveklassen følger vi dagens og årets rytme. Efter sommerferien beskæftigede vi os med høsten. Vi malede korn, kærnede smør og lavede marmelade af det, vi fandt i naturen. Vi gravede også grøntsager op af jorden og lavede et fint høstbord med grøntsager, som blev til et eventyr, hvor alle grøntsagerne havde en rolle.
Østskolen, Waldorfskolen i Aalborg
I børnehaveklassen starter vi dagen med morgen-sanglege og fingerlege. Herefter har vi forskellige aktiviteter, der har med årstiden at gøre, enten ude eller inde. Når vi har spist frokost, hører vi et eventyr. Eventyret kan ledsages af et borddukkespil, eller børnene kan deltage ved at have roller i eventyret. På den måde prøver de kræfter med forskellige karakterer og forberedes samtidig på de små og store skuespil, de skal opføre senere i skoleforløbet.
Freja Skolen, Rudolf Steiner Skolen i Store Merløse
Om børnehaveklassen
For at barnet skal føle sig trygt, er dagen i børnehaveklassen tilrettelagt således, at barnet oplever en genkendelig dagsrytme, der veksler mellem faste fælles aktiviteter som morgensamling og historiefortælling og perioder med fri leg ude eller inde.
Ligesom dagen har en fast rytme, har også ugen en rytme i perioder med maling, eurytmi, modellering, bagning m.m. Årets rytme bliver markeret gennem årstidsfesterne, hvor hver fest har sine egne sange og aktiviteter.
Læring i børnehaveklassen tager udgangspunkt i, at det 6-årige barn stadig lærer ved at efterligne, og fantasi og leg er bærende elementer.
Legen er vigtig i børnehaveklassen, fordi den styrker barnets forestillingsevne, træner sociale færdigheder og motorik og hjælper til at bearbejde indtryk og tanker.
Den sproglige udvikling understøttes gennem eventyr og fortællinger, hvor børnene kommer i kontakt med et rytmisk, musikalsk og billedrigt sprog. Rim, remser og sange ledsages af bevægelse og rytme og opleves på denne måde med hele kroppen, samtidig med at barnet udvikler sin motorik og sit kropssprog.
På besøg i 1. klasse
Vi hørte først om de fire regnebrødre. Broder blå, der bor i slottets kælder, og som altid trækker fra (minus) og ser på de mere dystre sider af livet, broder grøn, der bor i stuen, og som holder meget af at spise mere og lægge til (plus), og broder rød, der bor i husets midte og har et temmelig herskende temperament. Han deler huset og alting (dividere). Og så er der broder gul, der bor i slottets tårn og altid er glad og fuld af livslyst. Han hopper omkring og vil hele tiden gøre alting dobbelt så godt (multiplicere). På denne måde lærte børnene om de fire regnearter gennem fortælling og oplevelse.
Fortællestoffet i 1. klasse er alle de klassiske eventyr, og herigennem lærer vi alle de store bogstaver i alfabetet. Ofte fortælles et eventyr over et par dage, samtidig med at der på tavlen hver dag er en ny tegning, som langsomt bliver til et bogstav. Rokken bliver til et R, svanen til et S osv. På den måde får børnene set bogstaverne gennem et billede, som de kan huske, fordi eventyret bliver fortalt, genfortalt af børnene den næste dag samt tegnet og skrevet om med en ganske lille tekst.
Vi har også haft faget formtegning, hvor vi øver os i at tegne forskellige former og figurer som en forberedelse til at skrive i hånden og til geometrien.
Østskolen, Waldorfskolen i Aalborg
Om 1. klasse
Den første skoledag er altid noget særligt. På steinerskolerne modtages børnene i 1. klasse af hele skolen, de får en blomsterbuket og hører deres første eventyr. Herefter har de deres allerførste time.
I 1. klasse introduceres eleverne til det store alfabet og til de fire regnearter, og de har engelsk og tysk, hvor de laver rim og remser og ’smager’ på de fremmede sprog. De maler også og har håndarbejde, hvor de lærer at strikke, og på nogle skoler begynder de at have eurytmi, der er bevægelseskunst.
Fortællestoffet i 1. klasse er klassiske eventyr, hvor verden er hel, og det gode sejrer.
På besøg i 2. klasse
Vi har lige beskæftiget os med Frans af Assisi, som er en af de kendte legender, vi altid fortæller om i 2. klasse, og vi er netop blevet færdige med kikkasserne. To børn har sammen lavet en kikkasse med en legende fra fortællingen om Frans af Assisi, hvor de selv har fortolket, hvordan den skulle se ud. Det er der kommet nogle rigtig spændende billeder ud af og nogle fornyede samtaler.
Dels genkaldelses af stoffet, som er fortalt af læreren og dennes måde at fortolke det på, men i billederne kommer elevernes egen fortolkning til udtryk.
Klassen har lavet en udstilling for hele skolen med kikkasserne, og de skal også fortælle om legenderne. Derudover har de lavet en skriftlig formidling af legenden.
Vi har også hørt dyrefabler med alle dyrenes mange forskellige egenskaber. Sammen med legenderne har børnene oplevet, hvordan de to aspekter mødes i dem selv.
Michael Skolen
Om 2. klasse
De små bogstaver bliver introduceret i 2. klasse, og læseprocessen er godt i gang. Børnene skriver, og læreren anerkender det skrevne, så længe lydene for ordene er på plads. Så kommer den korrekte stavning sidenhen.
Der læses gerne tekster i dansk, der tager udgangspunkt i klasseårets tema. Hvor bogstaverne i 1. klasse uddrages af billeder, skrives i 2. klasse fra billede til ord, og eleverne læser det, de selv har skrevet.
Der hoppes, danses og klappes tabeller og regnes videre med de fire regnearter. Regning kommer ind i bevægelse som rytme og takt. I håndarbejde lærer børnene at hækle.
I 2. klasse oplever børnene, at verden stadigvæk er god. Den er også forholdsvis hel, men den begynder også at blive en lille smule mere nuanceret. Derfor møder de dyrefablerne som billeder på de nuancer, der er i menneskets arketyper eller forskellige egenskaber. På den måde kan de møde en accept og forståelse af, at vi, også som mennesker, har flere forskellige egenskaber. Legenden om Frans af Assisi er også en vigtig del af 2. klasses fortællestof.
Fortællingerne bliver først fortalt, så bearbejdet gennem tegning og efterfølgende som skrevne ord. Med denne gentagelse får børnene en dybere forståelse af stoffet, og det lagres bedre i deres hukommelse.
På besøg i 3. klasse
Vi begyndte dagen med at måle og brugte kroppen som måleredskab. På den måde går vi helt tilbage til de gamle mål, fra før vi havde metersystemet. Ved hjælp af vores krop målte vi skolen op med alen, tommer og favn. Eleverne kunne godt se, at det var lidt unøjagtigt at måle på den måde. Men det vigtige er også, at de sanser og oplever det selv, så det sidder rigtig godt fast i dem, hvad mål er. Bagefter arbejdede vi med metersystemet og brugte vores regnearter til at udregne nøjagtige mål.
Vi har også arbejdet med vægt. Først følte, så og mærkede vi og vejede med hænderne. Hvad vejer mest, og hvad vejer det samme. Herefter byggede eleverne deres egne vægte i træ med vægtstang. Sådan lærte vi noget om ligevægt og betydningen af, at stangen har den rigtige længde og skålene den samme størrelse. Samtidig fik eleverne en kropslig forøvelse til senere i skoleforløbet at skulle arbejde med matematiske ligninger.
Hjørring Steinerskole
Om 3. klasse
Børnene har nået en alder, hvor de måske begynder at have tanker om liv og død, og at man som menneske er alene i verden. Undervisningen møder de nye tanker hos børnene gennem fortællestoffet, hvor eksempelvis skabelsesberetningen om Adam og Eva og uddrivelsen af Paradis bliver fortalt som et billede på, at mennesket bliver mere selvstændigt.
Når vi opdager, at vi er alene i verden, har vi brug for et sted, hvor vi hører hjemme og at vide, at vi kan klare os selv. Derfor arbejder eleverne med hjemstavnslære. I fællesskab bygger de et lille bygningsværk i mursten, bindingsværk, træ eller et andet materiale – eksempelvis et legehus til skolens SFO, hvor næsten hele klassen kan stå inden i. Nogle klasser klipper får og bearbejder ulden til strikkegarn, som de senere bruger i håndarbejder. Andre støber tinkugler til deres vægte eller smeder en lille kniv i skolens smedje. På den måde lærer de om de gamle håndværk. I regning lærer de om vægt og mål og anvender de fire regnearter til at beregne disse.
På besøg i 4. klasse
I dansk har vi arbejdet med sproget og ordklasserne. I 4. klasse rækker vi også ind i den nordiske ånd. Vi har derfor hørt om guderne i den nordiske mytologi, og vi har læst det berømte digt Vølvens Spådom fra vikingetiden, der fortæller om verdens skabelse, undergang og genskabelse.
Vi har også været på vikingelejr. Sammen med steinerskolerne fra Skanderborg og Hjørring besøgte vi Bork Vikingehavn, hvor vi, i fire dage, levede som vikinger. Her flettede vi blandt andet efter gamle håndværksmetoder. Vi var også med i den del af udstillingen, hvor vi, som vikinger, prøvede at kæmpe mod hinanden.
Vi har også prøvet at skrive med runer i hånden og tegne vikingemønstre, og vi har prøvet at sige gamle oldnordiske vers med mærkelige ord.
Rudolf Steiner Skolen i Silkeborg
Om 4. klasse
I 4. klasse har børnene en alder, hvor de bliver mere og mere ‘sig selv’ samt udvikler en evne til at adskille sig selv fra andre. En individualisering i forhold til omverdenen begynder, hvilket mødes af temaer i undervisningen, der afspejler denne deling og selvstændiggørelse.
Børnene ‘kløver’ tallene med brøkerne og lærer også decimalbrøker og noder på dette klassetrin. At bringe orden i regnestykker gennem en overskuelig opstilling, og ved at regne stykkerne ud, og derved komme til et ordenligt og enkelt overskueligt resultat, er med til at bringe orden i børnenes indre.
I fortællestoffet møder eleverne de nordiske gude- og heltesagn. Hvor der i 3. klasse blev fortalt om én ufejlbarlig gud, så er de nordiske guder mangfoldige, og de begår endda fejl, selvom de er guder.
I 4. klasse bliver der, i sammenhæng med fortællestoffet, både trampet, spillet, sunget og fløjtet, hvorved både vilje og følelse aktiveres. Langt de fleste elever kan nu læse med større eller mindre sikkerhed og i forskelligt tempo. Læsningen øves også i både tysk og engelsk.
Der bliver skrevet, formuleret tekster og reciteret en masse. Gennem artikulationen i de reciterede vers samt håndskriften styrkes elevernes læse- og skrivefærdigheder på et dybere plan, så de har et godt fundament for de kommende skoleår.
Dyrekundskab og geografi introduceres som nye fag. I geografi begynder eleverne med at se på geografien i det område, hvor de selv bor, for så at bevæge sig videre til Danmarks geografi.
