Assia

Assia, elev i 2. hf på Steiner HF

Jeg hedder Assia og går i 2. hf på Steiner HF i Odense, og jeg har gået på skolen siden 3. klasse. Jeg spiller meget musik i min fritid og bruger tid sammen med mine venner og laver lektier og sådan de normale sager.

Jeg valgte at fortsætte på Steiner HF, bl.a. fordi jeg virkelig er glad for det fællesskab, der er her, også med lærerne. Der opstår en anden måde at lære på med samarbejdet med dem. Og så har jeg også bare været glad for den mulighed, der er på skolen for at udfolde sig kreativt. Det ville jeg gerne gå videre med.

Det særlige ved Steiner HF for mig er, at jeg er rigtig glad for den måde, vi har fag på. Fx hovedfagsperiodene, hvor vi har tre uger, hvor vi, de første to timer om dagen, har et specifikt fag, og så afleverer vi et fyldestgørende hæfte i slutningen af den periode. Det giver mulighed for virkelig at fordybe sig, og man glemmer ikke så let, hvad det er, man har lært fra den ene dag til den anden.

Jeg er rigtig glad for fællesskabet, både i klasserne, med lærerne og med dem fra de andre klasser. I år har vi savnet turene, vi plejer at være på pga. corona, men jeg synes, lærerne har gjort rigtig meget for at få fællesskabet styrket på tværs af klasserne alligevel. Det er fedt at se, at det ikke bare er eleverne, der kæmper for fællesskabet, men også lærerne.

Det bedste ved at gå på Steiner HF er for mig måden, fagene er blandet på. Altså fx det at kunne gå fra kemi til bogbinding, hvor vi sidder og binder vores egne bøger. Det, synes jeg, er spændende, og jeg har ikke set den mulighed på andre skoler. På Steiner HF har man mulighed for at udfolde sig og være kreativ, og man kan få lov at være den, man er.

Det er virkelig dejligt at kunne spille så meget musik, men det er også virkelig godt, at jeg kan få lov til at prøve nogle fag, jeg ellers slet ikke ville kende. Bogbinding og stenhugning fx. Vi får virkelig prøvet en masse.

Det åbner også noget. Det giver en pause fra de boglige fag, og jeg ved fx, at der er nogen, der har haft stenhugning herude, og som så senere er blevet stenhuggere. Det er da mega fedt.

Jeg er rigtig glad for, at vi ikke får karakterer, og jeg sætter pris på det, der står i vidnesbyrdet om, hvad der skal gøres bedre, i stedet for, at man bare får en karakter. Det er fedt at have noget at kunne gå ud fra.

Jeg synes, vi har en god relation til lærerne. Vi har jo de samme lærere en del, og vi kender dem derfor godt. Det giver en god tryghed og nogle sikre rammer.

Rejserne er en stor del at det, vi laver her. Arkitekturrejsen ned igennem Europa er ikke bare for at komme rundt i Europa. Den lægger sig op ad en arkitekturperiode, hvor vi har beskæftiget os med faget, og så kan man virkelig fordybe sig i det på turen. Nogle af de andre ture kan på papiret måske godt lyde lidt mærkelige, fx Charlieturen sidste år, hvor vi var i Sverige i fire dage på tværs af klasserne i overbygningen, og hvor vi lavede mad og sov i telte, og det var koldt. Det var en superhyggelig tur, og vi sejlede i kano og lavede en masse andre ting, og det var superfedt og godt for sammenholdet.

Corona er noget lort, for vi kan nu ikke være sammen, helt som vi plejer, og det er lidt hårdt.