Antologi om steinerskolerne
I anledning af Waldorf-100 fejringen for den første steinerskole i verden har vi udgivet en antologi om steinerskolerne. Bogen er en gave til forældre, lærere og andre interesserede om en pædagogik, der har udfoldet sig på steinerskoler i hele verden og igennem de sidste 70 år på steinerskoler i Danmark. Den er en hyldest til en pædagogik, der har vist sin bæredygtighed og har etableret sig på alle kontinenter.

Antologien tager læseren med rundt i den verden, steinerskolen vil åbne for barnet og det unge menneske. Både den verden de møder uden for dem selv, og den verden som kan findes i deres indre liv.
Artiklernes skribenter har forskellige blik på og indsigter i steinerpædagogikken og repræsenterer på den måde en mangfoldighed i den verdensforståelse, steinerskolen favner og er en del af. Der indgår også en række interviews med forældre, tidligere elever og fagfolk, der giver deres bud på, hvad steinerpædagogikken har betydet og vil betyde for menneskers skolegang og fremtid.
Det er vores ønske, at antologien kan bidrage til, at forældre, nye lærere og pædagoger, studerende og andre interesserede kan få et indblik i steinerskolen og dens udvikling gennem tiden. Den er også et møde med steinerskolen, som den aktuelt ser ud i 2020. Håbet er at give inspiration til, hvordan pædagogikken kan forme sig i de næste 100 år.
Vi vil i den kommende tid bringe uddrag af bogens artikler her på siden, og hvis du ønsker at læse hele bogen, kan du købe den her

Bestil antologi
Antologien er udgivet i anledningen af steinerskolernes 100 års fødselsdag og er en hyldest til steinerpædagogikken. Den er udgivet i juni 2020, er på 207 sider og kan blandt andet bestilles hos Dafolo.