Alba
Alba, elev i 2. hf på Steiner HF
Alba er lige fyldt 18 år og går i 2. HF A på Rudolf Steiner-Skolen i Aarhus. Hun har gået på skolen siden 4. klasse, hvor hun flyttede dertil fra en folkeskole.
Alba valgte at blive på steinerskolen og tage Steiner HF, da det føltes som det eneste rigtige for hende. Hun har været meget glad for skolen og har oplevet en stor faglig og personlig udvikling gennem hele sit skoleliv. Hun er meget taknemmelig for det, som hun har fået med, og er meget bevidst om, hvordan hendes skoleliv har været med til at forme den person, som hun er i dag. Hun fortæller, at ‘Steiner’ er blevet en del af hende, lige som hun er blevet en del af ‘Steiner’.
Alba oplevede, at flere af hendes klassekammerater tilbage i 10. klasse begyndte at overveje andre ungdomsuddannelser, og hun beskriver, hvordan de følte, at de var vokset ud af skolen. Alba selv var ikke i tvivl om, at skolen for hende vil blive ved med at være et sted, hvor hun kunne gro og vokse sig til at blive et større menneske.
For Alba betyder det, at have musiske, håndværksmæssige og kunstneriske fag, at hun får muligheden for at understøtte de mere fagligt tunge og teoretiske fag med fysiske og praktiske opgaver, så hun lærer dem at kende gennem sin krop. De musikalske og kunstneriske fag handler for Alba netop om at lære tingene gennem kroppen. Gennem kroppen stiger læringen op til hjernen og giver nye indblik. Alba oplever ofte, at hun har kunnet drage paralleller mellem noget, som hun fx har lært i maling eller tegning, med noget hun har haft om i filosofi eller dansk. Hun har igen og igen oplevet, at noget i matematik pludselig gav mening og en dybere forståelse af, hvorfor hun tidligere i sin skolegang fx har tegnet en geometrisk form eller lavet en bygning i arkitektur, og hvordan det har givet koblingen til, hvad det kunne anvendes til. Det har været helt essentielt for Alba, at fagene er sat sammen på den måde, som de er. Uden den fordeling der er mellem de kreative/ kunstneriske fag og de mere boglige fag, mener Alba, at der vil komme en ubalance i hendes måde at lære på.
At der ikke er karakterer og eksamener betyder meget for Alba. Hun har været vant til den tilgang gennem sit skoleliv på steinerskolen, så det ligger naturligt for hende. Hun husker en prøve på sin tidligere skole, hvor hun oplevede, at hun ikke rigtig kunne komme til udtryk. Hun var bange for at svare forkert, og den utryghed, der var forbundet hermed, husker hun som en generel udfordring for det skoleliv, hun havde, før hun flyttede til steinerskolen. Efter skiftet til steinerskolen oplevede hun, at det i stedet var hver dag, hun skulle yde noget, og at det fx var det daglige arbejde i hovedfagshæfterne, der var med til at forme ens ståsted. Det gav så meget bedre mening for Alba, da hun mærkede, at hendes læring foregik hver dag i klassen i udveksling med lærerne og de andre elever. Så det at sidde alene i et fastsat tidsrum med en prøve og skulle ‘performe’ er ikke en motivation for Alba. Motivationen for at blive ved med at lære hver eneste dag får hun ved at stille et spørgsmål til en lærer eller ved at arbejde med de andre elever i grupper.
Alba synes, at hvis hun skal indlære for at kunne opnå et bestemt resultat gennem en eksamen, så vil hun svigte sig selv, da hendes indsats så bliver en del af noget, der ligger væk fra hende og er en del af en kæmpestor skala, som alle skal passe ind i – og så vil den personlige indlæring, udvikling og proces ikke ligge hos en selv. På steinerskolen oplever hun, at ansvaret for hendes indlæring ligger hos hende selv, og det trives hun godt med.
Det særlige, som Alba synes, at hun får med fra Steiner HF, er, at hun gennem sin skolegang har fået muligheden for at være sig selv. Hun er blevet mødt med det, hun kunne, og det hun ikke så godt kunne – og har fået muligheden for at arbejde med det i en tryg og støttende ramme. Hun føler, at den person hun er, hele tiden er blevet udviklet, så hun kan udfolde sig på ny og på ny. Igennem den organisme af fag, der arbejder sammen, har hun kunnet udvikle sig og vokse – fagligt og som menneske.
Alba mener, at hvis hun havde haft mindre mulighed for at udfolde sig både kreativt/kunstnerisk og bogligt – og altså kun havde haft mulighed for at udvikle én af delene – ville der være en hel del af hende, som ikke ville være så udviklet. Og netop kombinationen af både og understøtter alt andet i hendes liv – ”så det har meget stor betydning for den, jeg er”.
”Det, at jeg er blevet støttet i at blive ved med at udfolde mig som menneske i min skolegang, vil betyde, at jeg fremtidigt i mit liv går ud og bliver ved med at udfolde og udvikle mig som menneske”.
