Årets gang på en steinerskole

Skoledagens rytme

I undervisningstimen indgår rytme i en vekselvirkning med det teoretiske stof, bl.a. gennem bevægelse, recitation, rim, musik eller sang. Skoledagen er desuden tilrettelagt, så de teoretiske fag ligger om formiddagen, hvor det, for de fleste, er lettest at koncentrere sig. Midt på dagen ligger fagtimerne (fx sprogfag, dansk, matematik), og sidst på dagen, hvor kroppen, mere end hovedet, trænger til at blive aktiveret, ligger kunst- og håndværksfagene.

En stor del af undervisningen ligger i faste perioder. Fx er de to første undervisningstimer hver dag ’hovedfagstimer’, hvor der undervises i det samme teoretiske fag i 3-4 uger. I de ældre klasser er kunst- og håndværksfagene om eftermiddagen også periodeinddelt. Det giver eleverne mulighed for, mere intenst, at koncentrere sig om et emne og fordybe sig i faget.

Hovedfagsperioden afsluttes med et selvstændigt udformet hovedfagshæfte, der dokumenterer, hvordan eleven personligt har forstået og bearbejdet stoffet. I kunst- og håndværksfagene afslutter eleverne med et færdigt produkt (fx i form af et sølvsmykke, et grafisk tryk eller et skuespil).

Årets gang på en steinerskole

På alle klassetrin i en steinerskole er undervisningen tilrettelagt, så faste rytmer og traditioner indgår som en naturlig del af både den enkelte undervisningstime, skoledagen, ugerne og årets gang. Det gør, at eleverne oplever variation i fagene og undervisningen, men også at der er en forudsigelighed, der giver ro og plads til fordybelse i det, der er nyt.

Traditioner og årstidernes rytme

Til skolens månedsfester, som skolens lærere sammensætter programmet til, markerer og fejrer man de skiftende årstider samt naturens og kulturens vekslende højtider. Årets gang i periodeundervisningen er, i kunstnerisk form, også en del af disse månedsfester.

Indslagene er ikke kun optræden som musik, eurytmi og skuespil, men kan fx også være uddrag fra den rytmiske del af undervisningen fra en tysktime i 3. klasse eller en 10. klasse, som fremlægger og fortæller om en studierejse.

Igennem månedsfesterne lærer eleverne, store som små, at forberede og fremvise en del af, hvad de har lært for hinanden. Når skolens forældre inviteres med til måneds- eller årstidens fester, får de et lille indblik i, hvad eleverne har lært, og hvad der er i vente.

Det er af lige så stor betydning at sidde i salen og se de andre elever på scenen, som det er selv at skulle på scenen. For de yngste elever giver iagttagelsen af de større noget at se frem til og stræbe efter. For de større elever giver tilbageblikket mulighed for refleksion og omsorgsfuld indlevelse i, hvor de selv var engang, og hvor de har flyttet sig hen. Festerne har både et socialt og et fagligt udviklende formål, da eleverne også bliver bevidste om egne læringsprocesser.

Månedsfesterne er skolepligtige og betyder meget for både den enkelte elev og den eksamensfri steinerskole som helhed.

Første skoledag i 1. klasse

Vidarskolen, Gentofte

Alle de nye elever fra 1. klasse mødte spændte op i deres fine tøj. I salen sad alle skolens elever klar, da ærespladserne foran scenen blev indtaget af de nye elever og deres forældre. Hele salen summede af forventning og glæde ved gensynet efter en lang sommerferie.

Skolens øvrige elever var begyndt nogle dage før, så de kunne forberede modtagelsen af den nye klasse. På scenen fortalte skolens rektor, at de havde manglet en klasse til morgensang de seneste dage, og som alle nu glædede sig til at få med i fællesskabet. 2. klasse reciterede et vers, der fortalte om alt det, der er at se frem til i det kommende skoleår i 1. klasse. Klasselæreren kaldte herefter børnene i 1. klasse op på scenen, én for én, hvor de hilste på læreren, som gav dem hver en blomsterbuket. I en rund bue lå et tov knyttet med knuder. Med hver sin knude i hånden gik 1. klasse med deres buketter og deres lærer gennem en port af blade til tonerne af ’Sensommervisen’, sunget i kanon af hele skolen. Først da alle børnene i 1. klasse var kommet helt ind i deres klasselokale til den første time, blev døren til skolegården åbnet for resten af skolens elever. Skolen var nu igen blevet hel.

Byens Steinerskole, Frederiksberg
Den 15. august 2019 mødte forældre og elever op til en festlig velkomst på Byens Steinerskole. Fordi alle var nye i år, havde skolen lavet en særlig åbningsceremoni på denne første skoledag, og hver elev fik en blomst af sin lærer og blev budt velkommen på Byens Steinerskole.
 
Først sang vi alle en sang om at få nye venner, og derefter tog elever og lærere fat i det lange reb og gik syngende i samlet flok ind i skolen, mens forældrene sang videre udenfor. Hver klasse blev fulgt til sit klasseværelse, og her blev de smukke blomster samlet til én stor, fælles buket. Og mens eleverne havde deres første undervisningstime med deres lærer, var forældrene samlet til kaffe og samtale.

Om traditionen bag første skoledag for 1. klasse

Dette er årets første fælles arrangement, hvor skolen modtager den nye 1. klasse og dens lærer på scenen. Alle skolens elever er samlet i salen, og 1. klasse er særligt inviteret sammen med deres forældre. Eleverne bliver af deres klasselærer kaldt enkeltvis op på scenen, hvor de modtager en broget blomsterbuket som et symbol på de mange og forskellige klassetrin og fag, der nu venter dem. Buketten indeholder bl.a. både tidsler og roser som et billede på livets mangfoldighed. Bagefter begiver de sig til deres allerførste time i klassen. Her fortæller deres lærer et eventyr og eleverne laver deres første skoletegning. Modtagelsen af 1. klasse kan variere i form og indhold fra skole til skole, men blomsterbuketten og indholdet i den første time går igen på steinerskoler i hele verden.

Om traditionen bag Sankt Michaelsfesten

Sankt Michael var englen der skubbede englen satanael (satan) ud af himlen og ned på jorden iført drageskikkelse. Sagnet vil, at han derefter måtte kæmpe mod dragen på jorden for at hjælpe menneskene i kampen mod det onde.
Sankt Michael har sin egen helgendag d. 29 september, også kaldet Mikkels dag. Dagen var helligdag i Danmark frem til 1770.

Sankt Michaelsfesten

I slutningen af september fejres hvert år Sankt Michaelsfest på alle landets steinerskoler, hvor skolens elever opfører eventyret om Ridder Georg der, med hjælp fra Sankt Michael, besejrer dragen. Formålet med festen er, at eleverne, gennem billeder og handling, oplever årstidens kamp mellem de mørke og lyse kræfter, som den skildres i legenden om Ridder Georg. Både den indre kamp i det enkelte menneske, og den der kan opleves i naturen omkring efteråsjævndøgn i overgangen mellem det lyse sommerhalvår og det mørke vinterhalvår. Det er ofte let at være menneske om foråret og om sommeren, hvor naturen spirer og modnes. Om efteråret høster vi, og naturen ‘dør’. Vi lever sammen med naturen, og ‘dør’ på en måde sammen med den. Vi må kæmpe med det ydre og det indre mørke. I et udvidet perspektiv kan billedet også gælde i et menneskeliv, og det kan gælde en kultur. Intet varer evigt! Når vi står i en brydningstid, hvor der er noget, der dør, må vi forsøge at bære igennem og finde kraften i os selv. For eksempel som når arbejdslivet slutter, eller det unge menneske flytter hjemmefra: Kan jeg finde nye veje i tilværelsen, eller bliver jeg sur og trist? Det gamle dør og må gøde jorden for det nye, der spirer frem. I denne forståelse er det gamle den tænkning, der kun baserer sig på forståelsen af ‘døde’ ting, det rent stoflige. Og det nye er den tænkning, der tænker det levende. I Sankt Michaels-spillet får eleverne præsenteret billedet af kampen med dragen, som skal give dem håbet om at kunne have med de mørke sider at gøre på en meningsfuld måde. Dragen bliver jo ikke dræbt, men forvandlet! Børnene får derfor gennem Sankt Michaels-festens gentagelse oplevelser, der kan styrke dem i troen på, at det tunge og mørke i livet kan forandres og dermed besejres.

På landets steinerskoler fejres Sankt Michaels sejr over dragen med variation, men festen har altid elementer af Sankt Michaels kamp mod dragen. Transformation og forandring er en vigtig del af denne tid, hvor der er brug for håb og handlekraft.
I 2019 var Sankt Michaelsfesten på mange skoler en del af Waldorf 100-året, hvor skolerne lavede drager, der blev sat i luften.
Læs mere her…

Følgende er en beretning fra Rudolf Steiner skolen i Vordingborg

Sidste lørdag fejrede vi Sankt Michael – symbolet på lyset og varmen som kæmper mod mørket og kulden.

Efter den fælles morgensang havde pasningsordningen inviteret forældrene til ‘Drageblod’ (varm hyldebærsaft), honningkage og stjerneæbler i ‘Storepasseren’. Her var bål og fint pyntet op, hvilket skabte rammen for en stemningsfyldt begyndelse på Sankt Michaels-festen.

Imens eleverne havde hovedfagsundervisning, var forældre og andre interesserede inviteret til foredrag om Sankt Michael ved en af skolens lærere. Det var et spændende foredrag, hvor vi hørte om Sankt Michaels-festens betydning for os i denne tid.

Herefter samledes alle skolens børn og voksne til det store Sankt Michaels-skuespil i den store sal.
I skuespillet deltog alle. Alle elever stod klassevis i hver deres farve, 4. klasse var dragen og 10. klasses elever havde hver især roller. Forældrene var delt op i to talekor. Det var en smuk oplevelse, fyldt med nærvær og fællesskabsfølelse. Vi sluttede af med flerstemmigt at synge Sankt Michaels-hymnen ‘O, ubesejret Gudehelt’.

Efter skuespillet kunne vi gå i grøntsagsboden, som bugnede med lækre, friske biodynamiske grøntsager. Vi sluttede Sankt Michaels-fejringen af med dejlig høstcafé, som 10. klasse stod for, traditionen tro.