Årets gang på en steinerskole
Skoledagens rytme
I undervisningstimen indgår rytme i en vekselvirkning med det teoretiske stof, bl.a. gennem bevægelse, recitation, rim, musik eller sang. Skoledagen er desuden tilrettelagt, så de teoretiske fag ligger om formiddagen, hvor det, for de fleste, er lettest at koncentrere sig. Midt på dagen ligger fagtimerne (fx sprogfag, dansk, matematik), og sidst på dagen, hvor kroppen, mere end hovedet, trænger til at blive aktiveret, ligger kunst- og håndværksfagene.
En stor del af undervisningen ligger i faste perioder. Fx er de to første undervisningstimer hver dag ’hovedfagstimer’, hvor der undervises i det samme teoretiske fag i 3-4 uger. I de ældre klasser er kunst- og håndværksfagene om eftermiddagen også periodeinddelt. Det giver eleverne mulighed for, mere intenst, at koncentrere sig om et emne og fordybe sig i faget.
Hovedfagsperioden afsluttes med et selvstændigt udformet hovedfagshæfte, der dokumenterer, hvordan eleven personligt har forstået og bearbejdet stoffet. I kunst- og håndværksfagene afslutter eleverne med et færdigt produkt (fx i form af et sølvsmykke, et grafisk tryk eller et skuespil).
Årets gang på en steinerskole
På alle klassetrin i en steinerskole er undervisningen tilrettelagt, så faste rytmer og traditioner indgår som en naturlig del af både den enkelte undervisningstime, skoledagen, ugerne og årets gang. Det gør, at eleverne oplever variation i fagene og undervisningen, men også at der er en forudsigelighed, der giver ro og plads til fordybelse i det, der er nyt.
Traditioner og årstidernes rytme
Til skolens månedsfester, som skolens lærere sammensætter programmet til, markerer og fejrer man de skiftende årstider samt naturens og kulturens vekslende højtider. Årets gang i periodeundervisningen er, i kunstnerisk form, også en del af disse månedsfester.
Indslagene er ikke kun optræden som musik, eurytmi og skuespil, men kan fx også være uddrag fra den rytmiske del af undervisningen fra en tysktime i 3. klasse eller en 10. klasse, som fremlægger og fortæller om en studierejse.
Igennem månedsfesterne lærer eleverne, store som små, at forberede og fremvise en del af, hvad de har lært for hinanden. Når skolens forældre inviteres med til måneds- eller årstidens fester, får de et lille indblik i, hvad eleverne har lært, og hvad der er i vente.
Det er af lige så stor betydning at sidde i salen og se de andre elever på scenen, som det er selv at skulle på scenen. For de yngste elever giver iagttagelsen af de større noget at se frem til og stræbe efter. For de større elever giver tilbageblikket mulighed for refleksion og omsorgsfuld indlevelse i, hvor de selv var engang, og hvor de har flyttet sig hen. Festerne har både et socialt og et fagligt udviklende formål, da eleverne også bliver bevidste om egne læringsprocesser.
Månedsfesterne er skolepligtige og betyder meget for både den enkelte elev og den eksamensfri steinerskole som helhed.
I begyndelsen af marts afleverer alle landets 2. HF/12. klasses-elever deres årsopgaver. Det er en slags ‘mini-speciale’, hvor eleverne skal vise, at de inden for en tidsramme på et år kan arbejde selvstændigt og disciplineret med et udvalgt, men frit, emne. Opgaven skal både indeholde en praktisk, teoretisk og kunstnerisk del, da alle disse dele vægtes højt på en steinerskole. Årsopgaverne skal laves ved siden af den almindelige skolegang, og hver elev har en vejleder tilknyttet.
Årsopgaverne skal afslutningsvis udstilles og fremlægges. En fagperson, med særlig viden om det valgte emneområde, vil efterfølgende skriftligt vurdere de færdige opgaver.
Elevernes emnevalg og måde at tilgå deres opgave på spænder altid vidt.
I november 2019 fangede vi to HF-elever, der var godt i gang med deres årsopgave.
I februar fik vi igen en status fra de to.
Foto: Marius Krebs
Alexander
Alexanders opgave går ud på at restaurere en veteranbil, en Plymouth fra 1963, som han har haft, siden han gik i 9. klasse. Den teoretiske del skal handle om psykologien bag håndværk, kloge hænder og tavs viden, og hvad får man ud af at lave sådan et kæmpeprojekt, som dette, hvad det gør ved en, og hvad det kræver.
NOVEMBER 2019
Alexander fortæller, at han, i forbindelse med at de skulle vælge emne, læste bogen Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel, som handler om en mand, der rejser gennem USA på motorcykel og gør sig en masse tanker undervejs. Et ret banalt udgangspunkt, fortæller Alexander, men det førte til nogle dybe tanker, og bogen inspirerede ham meget. Alexander tænkte, at det kunne være spændende at lave lidt det samme i sin opgave, og så havde han jo bilen stående.
I november havde Alexander skrevet en håndfuld sider, og han var til sin store glæde stort set færdig med rusten på bilen, hvilket var et noget større arbejde, end han havde regnet med. Næste skridt var at få bilen spartlet og malet.
Det er fedt, at årsopgaven ikke er konkret. Der er rammer, men de er frie. Jeg er glad for den frihed, og at man selv skal være herre over den og tiden.
Alexander fortæller, at han nok kunne have været mere selvdisciplineret i forhold til at komme i gang og få lavet mere. Med det er også udfordrende, at man selv er herre over opgaven, og vi får jo ikke færre lektier, fordi vi laver årsopgave. Og så skal man jo også huske at være social og gå i byen og sådan noget, fortsætter ham.
STATUS FEBRUAR 2020
Alexander fortæller: Min skriftlige del af opgaven er nu ved at være færdig, den mangler kun de sidste små rettelser, som jeg arbejder på at få færdig til på mandag, hvor bilens skal sendes til autolakereren. Jeg håber, at jeg kan printe opgaven, mens bilen er hos maleren, så jeg snart kan binde bogen ind.
Alexander satser på at køre ud på skolen i bilen den dag, opgaven skal afleveres.
Clara
Clara laver recycling tøj. Det vil sige, at hun syr nyt tøj af alle mulige forskellige stofrester. Det kan f.eks. være gardiner, duge, håndklæder og gamle stofrester. Den teoretiske del handler bl.a. om nogle modebegreber, som kan være svære at forstå. Der er også en del om 60’er modeshows og 60’er-stilen sammenholdt med stilen i dag, da opgaven i det hele går ud på at skabe en kollektion ud fra 60’er-stilens vinkel, men stadig inkludere Claras egen side af mode.
Clara fortæller, at hun altid har kunnet lide at sy, og så er det spændende at flette det sammen i forhold til miljø og recycling, som optager så mange nu. Clara har været i gang og inspireret lige siden, at hun stillede sig selv opgaven i marts sidste år, og hun er allerede nu næsten færdig med at skrive opgaven, og alt tøjet er syet. Hun mangler at få fotografen til at tage billeder af modeller, som skal vise tøjkollektionen frem. Clara kan bedst lide at sætte tingene i system og skemaer, for der skal jo også være plads til arbejde, fester og andet skolearbejde.
Det kan godt stresse lidt, hvis det så skrider, fortæller hun. Men egentlig har der jo ikke været grund til at føle sig presset, ved hun godt, for hun har jo været i gang fra start, og i sommerferien havde hun en periode, hvor hun lavede en masse tøj, fordi hun havde lyst til det. Det er bedst at lave årsopgave om noget, der optager en for at holde interessen og drivkraften kørende et helt år, fortæller hun.
Foto: Marius Krebs
STATUS FEBRUAR 2020
Clara fortæller: Min praktiske og kunstneriske del er færdig. Jeg har et lille modeshow, jeg skal have planlagt til fremlæggelsen, men ellers er jeg næsten færdig. Jeg er i gang med at binde min teoretiske del ind, og det går strålende. Jeg regner med en færdig bog, inden ferien er slut. Jeg har fået fremkaldt billeder af tøjet på modeller, som fremgår i et ’Magazine’, jeg har fået hjem.
Årsopgaveudstillinger og -fremlæggelser er åben for offentligheden på nogle skoler.
Tjek den enkelte skole for mere her.
Du kan også følge med på skolernes Facebooksider:
Rudolf Steiner-Skolen i Århus
Rudolf Steiner-Skolen i Odense
Michael Skolen
Vidar Skolen
Rudolf Steiner Skolen Kvistgård
Rudolf Steiner Skolen i Skanderborg
Lanternefest
Følgende beretning er fra Freja Skolen på Midtsjælland
I starten af november fejrede vi lanternefest på Freja Skolen for 1. til 3. klasse. På vores breddegrader går vi her ind i årets mørkeste tid, så i ugerne op til festen havde eleverne fra de små klasser hver malet, klippet og klistret deres egen lanterne. 1. klasse inviterede til lanterne-skuespil i salen kl. 17.00. Her blev alle gæsterne vel mødt og forkælet med alletiders vellykket skuespil, som eleverne havde øvet på i mange uger op til den store aften. Sikke en dejlig forestilling! Herefter gik samtlige børn og forældre ud i Store Merløses kølige men smukke aften med lanternerne i hånd og sang af deres lungers fulde kraft: ”Lanterne… lanterne…. sol og måne og stjerne…. skinne højt mit lys… skinne højt mit lys…. skinne højt min lille lanterne…..!!!” Det er dét, vi gerne vil: Have lyset til at skinne højt ude i mørket.
Om lanternefesten
Traditionen med at tænde lys i lanterner er en gammel skik, hvor man udhulede roer og græskar og satte en tælleprås (et tyndt og billigt lys fremstillet af talg-fedtet fra får) i midten til at lyse op i den mørke tid. Lanternefesten markerer overgangen fra efterår til vinter og holdes mange steder i Europa i forbindelse med mortensaften d. 10 november. Herhjemme har lanternefesten og traditionerne bag udviklet sig gennem årene. Med inspiration fra Tyskland blev vægteren, der uddelte kager, introduceret. Vægteren er en, der passer på husene om natten og sørger for, at alt er, som det skal være, når alle børn er gået hjem. Da festen også er inspireret af historien om den hellige Morten Bisp (eller Martin af Tours, som han hedder andre steder i verden), opstod der en sammenblanding af disse to fester, og vægteren hedder nu Morten.
Om traditionen bag Sankt Michaelsfesten
Sankt Michael var englen der skubbede englen satanael (satan) ud af himlen og ned på jorden iført drageskikkelse. Sagnet vil, at han derefter måtte kæmpe mod dragen på jorden for at hjælpe menneskene i kampen mod det onde.
Sankt Michael har sin egen helgendag d. 29 september, også kaldet Mikkels dag. Dagen var helligdag i Danmark frem til 1770.
Sankt Michaelsfesten
I slutningen af september fejres hvert år Sankt Michaelsfest på alle landets steinerskoler, hvor skolens elever opfører eventyret om Ridder Georg der, med hjælp fra Sankt Michael, besejrer dragen. Formålet med festen er, at eleverne, gennem billeder og handling, oplever årstidens kamp mellem de mørke og lyse kræfter, som den skildres i legenden om Ridder Georg. Både den indre kamp i det enkelte menneske, og den der kan opleves i naturen omkring efteråsjævndøgn i overgangen mellem det lyse sommerhalvår og det mørke vinterhalvår. Det er ofte let at være menneske om foråret og om sommeren, hvor naturen spirer og modnes. Om efteråret høster vi, og naturen ‘dør’. Vi lever sammen med naturen, og ‘dør’ på en måde sammen med den. Vi må kæmpe med det ydre og det indre mørke. I et udvidet perspektiv kan billedet også gælde i et menneskeliv, og det kan gælde en kultur. Intet varer evigt! Når vi står i en brydningstid, hvor der er noget, der dør, må vi forsøge at bære igennem og finde kraften i os selv. For eksempel som når arbejdslivet slutter, eller det unge menneske flytter hjemmefra: Kan jeg finde nye veje i tilværelsen, eller bliver jeg sur og trist? Det gamle dør og må gøde jorden for det nye, der spirer frem. I denne forståelse er det gamle den tænkning, der kun baserer sig på forståelsen af ‘døde’ ting, det rent stoflige. Og det nye er den tænkning, der tænker det levende. I Sankt Michaels-spillet får eleverne præsenteret billedet af kampen med dragen, som skal give dem håbet om at kunne have med de mørke sider at gøre på en meningsfuld måde. Dragen bliver jo ikke dræbt, men forvandlet! Børnene får derfor gennem Sankt Michaels-festens gentagelse oplevelser, der kan styrke dem i troen på, at det tunge og mørke i livet kan forandres og dermed besejres.
På landets steinerskoler fejres Sankt Michaels sejr over dragen med variation, men festen har altid elementer af Sankt Michaels kamp mod dragen. Transformation og forandring er en vigtig del af denne tid, hvor der er brug for håb og handlekraft.
I 2019 var Sankt Michaelsfesten på mange skoler en del af Waldorf 100-året, hvor skolerne lavede drager, der blev sat i luften.
Læs mere her…
Følgende er en beretning fra Rudolf Steiner skolen i Vordingborg
Sidste lørdag fejrede vi Sankt Michael – symbolet på lyset og varmen som kæmper mod mørket og kulden.
Efter den fælles morgensang havde pasningsordningen inviteret forældrene til ‘Drageblod’ (varm hyldebærsaft), honningkage og stjerneæbler i ‘Storepasseren’. Her var bål og fint pyntet op, hvilket skabte rammen for en stemningsfyldt begyndelse på Sankt Michaels-festen.
Imens eleverne havde hovedfagsundervisning, var forældre og andre interesserede inviteret til foredrag om Sankt Michael ved en af skolens lærere. Det var et spændende foredrag, hvor vi hørte om Sankt Michaels-festens betydning for os i denne tid.
Herefter samledes alle skolens børn og voksne til det store Sankt Michaels-skuespil i den store sal.
I skuespillet deltog alle. Alle elever stod klassevis i hver deres farve, 4. klasse var dragen og 10. klasses elever havde hver især roller. Forældrene var delt op i to talekor. Det var en smuk oplevelse, fyldt med nærvær og fællesskabsfølelse. Vi sluttede af med flerstemmigt at synge Sankt Michaels-hymnen ‘O, ubesejret Gudehelt’.
Efter skuespillet kunne vi gå i grøntsagsboden, som bugnede med lækre, friske biodynamiske grøntsager. Vi sluttede Sankt Michaels-fejringen af med dejlig høstcafé, som 10. klasse stod for, traditionen tro.
Første skoledag i 1. klasse
Vidarskolen, Gentofte
Alle de nye elever fra 1. klasse mødte spændte op i deres fine tøj. I salen sad alle skolens elever klar, da ærespladserne foran scenen blev indtaget af de nye elever og deres forældre. Hele salen summede af forventning og glæde ved gensynet efter en lang sommerferie.
Skolens øvrige elever var begyndt nogle dage før, så de kunne forberede modtagelsen af den nye klasse. På scenen fortalte skolens rektor, at de havde manglet en klasse til morgensang de seneste dage, og som alle nu glædede sig til at få med i fællesskabet. 2. klasse reciterede et vers, der fortalte om alt det, der er at se frem til i det kommende skoleår i 1. klasse. Klasselæreren kaldte herefter børnene i 1. klasse op på scenen, én for én, hvor de hilste på læreren, som gav dem hver en blomsterbuket. I en rund bue lå et tov knyttet med knuder. Med hver sin knude i hånden gik 1. klasse med deres buketter og deres lærer gennem en port af blade til tonerne af ’Sensommervisen’, sunget i kanon af hele skolen. Først da alle børnene i 1. klasse var kommet helt ind i deres klasselokale til den første time, blev døren til skolegården åbnet for resten af skolens elever. Skolen var nu igen blevet hel.
Byens Steinerskole, Frederiksberg
Om traditionen bag første skoledag for 1. klasse
Dette er årets første fælles arrangement, hvor skolen modtager den nye 1. klasse og dens lærer på scenen. Alle skolens elever er samlet i salen, og 1. klasse er særligt inviteret sammen med deres forældre. Eleverne bliver af deres klasselærer kaldt enkeltvis op på scenen, hvor de modtager en broget blomsterbuket som et symbol på de mange og forskellige klassetrin og fag, der nu venter dem. Buketten indeholder bl.a. både tidsler og roser som et billede på livets mangfoldighed. Bagefter begiver de sig til deres allerførste time i klassen. Her fortæller deres lærer et eventyr og eleverne laver deres første skoletegning. Modtagelsen af 1. klasse kan variere i form og indhold fra skole til skole, men blomsterbuketten og indholdet i den første time går igen på steinerskoler i hele verden.
