Årets gang på en steinerskole

Skoledagens rytme

I undervisningstimen indgår rytme i en vekselvirkning med det teoretiske stof, bl.a. gennem bevægelse, recitation, rim, musik eller sang. Skoledagen er desuden tilrettelagt, så de teoretiske fag ligger om formiddagen, hvor det, for de fleste, er lettest at koncentrere sig. Midt på dagen ligger fagtimerne (fx sprogfag, dansk, matematik), og sidst på dagen, hvor kroppen, mere end hovedet, trænger til at blive aktiveret, ligger kunst- og håndværksfagene.

En stor del af undervisningen ligger i faste perioder. Fx er de to første undervisningstimer hver dag ’hovedfagstimer’, hvor der undervises i det samme teoretiske fag i 3-4 uger. I de ældre klasser er kunst- og håndværksfagene om eftermiddagen også periodeinddelt. Det giver eleverne mulighed for, mere intenst, at koncentrere sig om et emne og fordybe sig i faget.

Hovedfagsperioden afsluttes med et selvstændigt udformet hovedfagshæfte, der dokumenterer, hvordan eleven personligt har forstået og bearbejdet stoffet. I kunst- og håndværksfagene afslutter eleverne med et færdigt produkt (fx i form af et sølvsmykke, et grafisk tryk eller et skuespil).

Årets gang på en steinerskole

På alle klassetrin i en steinerskole er undervisningen tilrettelagt, så faste rytmer og traditioner indgår som en naturlig del af både den enkelte undervisningstime, skoledagen, ugerne og årets gang. Det gør, at eleverne oplever variation i fagene og undervisningen, men også at der er en forudsigelighed, der giver ro og plads til fordybelse i det, der er nyt.

Traditioner og årstidernes rytme

Til skolens månedsfester, som skolens lærere sammensætter programmet til, markerer og fejrer man de skiftende årstider samt naturens og kulturens vekslende højtider. Årets gang i periodeundervisningen er, i kunstnerisk form, også en del af disse månedsfester.

Indslagene er ikke kun optræden som musik, eurytmi og skuespil, men kan fx også være uddrag fra den rytmiske del af undervisningen fra en tysktime i 3. klasse eller en 10. klasse, som fremlægger og fortæller om en studierejse.

Igennem månedsfesterne lærer eleverne, store som små, at forberede og fremvise en del af, hvad de har lært for hinanden. Når skolens forældre inviteres med til måneds- eller årstidens fester, får de et lille indblik i, hvad eleverne har lært, og hvad der er i vente.

Det er af lige så stor betydning at sidde i salen og se de andre elever på scenen, som det er selv at skulle på scenen. For de yngste elever giver iagttagelsen af de større noget at se frem til og stræbe efter. For de større elever giver tilbageblikket mulighed for refleksion og omsorgsfuld indlevelse i, hvor de selv var engang, og hvor de har flyttet sig hen. Festerne har både et socialt og et fagligt udviklende formål, da eleverne også bliver bevidste om egne læringsprocesser.

Månedsfesterne er skolepligtige og betyder meget for både den enkelte elev og den eksamensfri steinerskole som helhed.

Første skoledag i 1. klasse

Vidarskolen, Gentofte

Alle de nye elever fra 1. klasse mødte spændte op i deres fine tøj. I salen sad alle skolens elever klar, da ærespladserne foran scenen blev indtaget af de nye elever og deres forældre. Hele salen summede af forventning og glæde ved gensynet efter en lang sommerferie.

Skolens øvrige elever var begyndt nogle dage før, så de kunne forberede modtagelsen af den nye klasse. På scenen fortalte skolens rektor, at de havde manglet en klasse til morgensang de seneste dage, og som alle nu glædede sig til at få med i fællesskabet. 2. klasse reciterede et vers, der fortalte om alt det, der er at se frem til i det kommende skoleår i 1. klasse. Klasselæreren kaldte herefter børnene i 1. klasse op på scenen, én for én, hvor de hilste på læreren, som gav dem hver en blomsterbuket. I en rund bue lå et tov knyttet med knuder. Med hver sin knude i hånden gik 1. klasse med deres buketter og deres lærer gennem en port af blade til tonerne af ’Sensommervisen’, sunget i kanon af hele skolen. Først da alle børnene i 1. klasse var kommet helt ind i deres klasselokale til den første time, blev døren til skolegården åbnet for resten af skolens elever. Skolen var nu igen blevet hel.

Byens Steinerskole, Frederiksberg
Den 15. august 2019 mødte forældre og elever op til en festlig velkomst på Byens Steinerskole. Fordi alle var nye i år, havde skolen lavet en særlig åbningsceremoni på denne første skoledag, og hver elev fik en blomst af sin lærer og blev budt velkommen på Byens Steinerskole.
 
Først sang vi alle en sang om at få nye venner, og derefter tog elever og lærere fat i det lange reb og gik syngende i samlet flok ind i skolen, mens forældrene sang videre udenfor. Hver klasse blev fulgt til sit klasseværelse, og her blev de smukke blomster samlet til én stor, fælles buket. Og mens eleverne havde deres første undervisningstime med deres lærer, var forældrene samlet til kaffe og samtale.

Om traditionen bag første skoledag for 1. klasse

Dette er årets første fælles arrangement, hvor skolen modtager den nye 1. klasse og dens lærer på scenen. Alle skolens elever er samlet i salen, og 1. klasse er særligt inviteret sammen med deres forældre. Eleverne bliver af deres klasselærer kaldt enkeltvis op på scenen, hvor de modtager en broget blomsterbuket som et symbol på de mange og forskellige klassetrin og fag, der nu venter dem. Buketten indeholder bl.a. både tidsler og roser som et billede på livets mangfoldighed. Bagefter begiver de sig til deres allerførste time i klassen. Her fortæller deres lærer et eventyr og eleverne laver deres første skoletegning. Modtagelsen af 1. klasse kan variere i form og indhold fra skole til skole, men blomsterbuketten og indholdet i den første time går igen på steinerskoler i hele verden.