9. klasse – 10. klasse
De store
Kært barn mange navne…
På nogle steinerskoler er 9. klasse det højeste klassetrin, og på andre er der også 10. eller 10., 11. og 12. klassetrin.
Det betyder, at nogle skoler har en overskole eller overbygning, der starter før 9. klasse, mens overbygningen eller overskolen på andre skoler begynder i 9. eller 10. klasse.
På nogle skoler er 11. og 12. klassetrin skolens 1. og 2. HF-klasse, Steiner HF.
Fælles for alle skoler er dog, uanset skolens struktur, at undervisningstemaer, i de fleste fag, er tilpasset de unges aldersmæssige udvikling, og at disse temaer for klassetrinnene, med variation, vil kunne genkendes fra skole til skole.
For nogle elever betyder 9. eller 10. klasse, at de vil søge videre til en ungdomsuddannelse udenfor steinerskolen, mens klasser på steinerskoler, der har højere klassetrin, kan opleve at få mange nye klassekammerater i 9. og 10. klasse.
Det betyder, at de sociale fællesskaber udvikler sig og finder nye veje og sammensætninger. Samtidig er begyndelsen i overskolen eller overbygningen også begyndelsen på at åbne for nye fællesskaber og venskaber, der går på tværs af klasser og steinerskoler.
Det faglige niveau udvider sig i 9. og 10. klasse, både i variation af fag og i kompleksitet, idet der nu er fokus på tænkningen og udviklingen af en god dømmekraft. I de faglige temaer er der derfor også sammenhæng i fagenes progression og tilrettelæggelse, som peger hen mod de kommende ungdomsuddannelsesår.
Nysgerrig ? Overvejer du at søge ind på Steiner HF eller i 11. og 12. klasse på en steinerskole, kan det være en god ide at besøge skolen, allerede når du går i 8. eller 9. klasse. Tag et kig ind i et aktuelt tema i en af klasserne her
Om eksamensfrihed og lysten til at lære
”Det bedste ved vores skole er fællesskabet, og at der ikke er stres på i forhold til karakterer. Vi lærer rigtig mange ting, men det foregår bare på en mere stille og rolig måde. Her kan man være med i både de fag, man interesserer sig for, og dem man ikke er så vild med, fordi der ikke er pres på at prioritere fag, man skal til eksamen i.”
Rosa, Michael Skolen
”Karakterfrihed, som ikke betyder ‘slack’, fordi vi jo får udtalelser fra lærerne om vores faglige niveau.”
Fanny, Rudolf Steiner Skolen Kvistgård
”Der er meget fokus på den enkelte, men også på at vi samlet kommer videre. Det er lærerne gode til. Der bliver taget hensyn til de forskelliges niveauer, og så bliver der forklaret på forskellige måder.”
Malte, Michael Skolen
”Lærerne sætter sig grundigt ind i, hvordan hver elev bedst forstår det faglige stof”
Niels Laurits, Rudolf Steiner Skolen Kvistgård
”Lærerne er gode til at få alle med og få en til at være interesseret i fagene. Så får man også lyst til at være med.”
Rosa, Michael Skolen
På besøg i 9. klasse
I historie har det handlet om at gå igennem hele historien fra revolutionerne: Den franske revolution, den russiske revolution, oplysningstiden osv., og så ellers lave hele historieforløbet én gang til op til nutiden, men nu som et overblik.
Eleverne har derfor lavet timelaps fra hele det 20. og 21. århundrede. Fra 1900-2018 blev det lavet som plancher, hvor der var markeringer ved det, der var skelsættende. Undervejs er der lavet en repetition af historieforløbet som i 8. klasse, men med udgangspunkt i, hvordan mennesket tænkte dengang. Vi så på, hvorfor tingene skete, som de gjorde, ved at se på den tænkning der var dengang for derudfra at få en demokratisk dannelse og forståelse for, hvordan vi er nået hertil, hvor vi er i dag.
Forløbet gav eleverne et godt historisk fundament som forberedelse til historieundervisningen i de kommende år. Vi stillede spørgsmål om, hvorfor 1. verdenskrig er så vigtig for det, der skete i Europa op til 2. verdenskrig. Hvordan kunne en mand som Hitler blive demokratisk valgt, og hvad skete der egentlig i Tyskland i de år? Hvad skete der efter 2. verdenskrig? Hvorfor blev NATO stiftet? Med dette analytiske blik kunne vi bagefter i samfundsfag også se på, hvilke årsager, der ligger til grund for bevægelser i politisk orientering i Danmark i dag.
I 9. klasse har vi også haft en projektuge, hvor vi brugte it som redskab til at søge og udvælge kilder. Vi undersøgte kildernes baggrund og debatterede deres indhold. Herefter kunne vi anvende faktuel viden fra de kilder, vi fandt til formidlingen i vores periodehæfter. Dette arbejde blev lavet i grupper og med fælles fremlæggelse for klassen.
Steiner skolen i København
I 9. klasse har vi arbejdet med varmesmedning i jern og lavet en grillgaffel eller en lysestage. Her er udfordringen nærvær, fordi man skal passe sit jern hele tiden, så det ikke får for meget og heller ikke for lidt i tid i ilden. Her skulle eleverne lære at styre varmen, holde jernet rigtigt og slå med hammeren, så tykkelsen på jernet bliver, som det skal.
Vidar Skolen
Om 9. klasse
I 9. klasse spejles en del af temaerne fra 8. klasse, på en ny måde, med en mere analytisk og intellektualiseret tilgang. Fagene er mere specialiserede, og i enkelte fag tages der hul på et fagligt niveau, der indholdsmæssigt svarer til gymnasialt niveau.
Fagene er nu mangfoldige, og de kunstneriske fag omfatter fra dette klassetrin både timer med teoretisk bearbejdning af det faglige, og praktisk undervisning, hvor eleverne får mulighed for at afprøve teknikker og processer.
Temaer som politisk idehistorie, binære talsystemer og teknologisk udvikling, herunder informationsteknologien, kan indgå i fagene.
Fagene tager udgangspunkt i den kausale logiske tænkning og arbejdet med lineære sammenhænge. På den måde bliver det tydeligt, hvad der er årsag, og hvad der er virkning, og at dømmekraften har holdepunkt i praktisk anskuelige forhold.
Gennem præcise analyser, betragtninger og beskrivelser ser vi på den verden, alle ser, og må acceptere den. Eleverne skal lære at udtrykke sig i tale og skrift på nye måder.
Undervisningen sigter mod oplevelser af, at man kan regne med sig selv, og at alle har tvivl og mange løsninger i sig. Ved at tilegne sig dette fokus kan eleverne bruge og udvikle deres evner, de bedste de har i sig, og vende sortsyn til styrke.
På besøg i 10. klasse
I 10. klasse beskæftigede vi os i biologi med anatomi, fysiologi og sygdomslære. Her lærte vi om kroppens indre organer og deres relationer til hinanden, men også om hvordan de virker selvstændigt. Det handlede ikke kun om at kende kroppens mekanismer, men også om at blive opmærksom på, hvordan vi er sunde mennesker. Derfor lærte vi også om sygdomme og så på, hvordan eksempelvis diabetes og hjerte-kar-sygdomme opstår.
Rudolf Steiner Skolen Kvistgård
I 10. klasse former eleverne en skål, en dåse eller en vase i materialet kobber, og ofte siger jeg til eleverne: “Vi gennemgår et arbejde, som egypterne for 3000 år siden kunne udføre. Det er helt utroligt, at et folk på den tid kunne gennemføre et så kunstnerisk stykke arbejde af så høj kvalitet.” På den måde bliver oplevelsen også af kulturhistorisk art. Eleverne dykkede ned i processen og kom med en begavelse og lyst, som gjorde, at de gik i gang med arbejdet uden at spørge. Det kræver udholdenhed, og at man kan bruge sin kraft rigtigt. Jeg hjalp hele tiden eleverne med at justere slagene og holde på det rigtige sted af hammeren, så kraften rammer nøjagtigt på skålen. På den måde opstod der en rund skål ud af et fladt stykke metal.
Vidar Skolen
Det, der kendetegner vores uddannelse, er også, at vi har underlige praktiske rejser i stort set alle fag. Det har jeg i hvert fald lært en masse af. Én ting er at sidde og lave matematik. En anden ting er at få lov at udnytte det og se, hvordan det ser ud, når man skal bruge det i praksis. I 10. klasse har vi en landmålingstur, hvor vi bliver sendt ud på en lille ø. Her får vi noget udstyr, og så skal vi måle øen op med den matematik (trigonometri og logaritmer), som vi har lært i forløbet op til. Det siger bare alt om steinerskolen for mig, og det giver helt klart mere lyst til at lære stoffet, når man sidder og ‘sveder’ i timerne.
Simon og Elias, Vidar Skolen
Om 10. klasse
10. klasse på en steinerskole er både fagligt og socialt en fortsættelse af 9. klasse, der lægger op til det 11. klassetrin.
Det faglige niveau og indholdet i undervisningen er således i højere grad en del af eller begyndelsen på den samlede ungdomsuddannelse, og der undervises på gymnasialt niveau i flere fag.
I 10. klasse er det gennemgående, i alle fag, at arbejde med en ’punktvis’ tænkning, hvor delelementerne sammenstilles og derved åbner for selvstændige konklusioner.
Ved at opmåle og nivellere et landområde bliver matematikkens delresultater (trigonometri og logaritmer) anvendt i praksis med selvstændige beregninger og efterfølgende udfærdigelse af et korrekt geodætisk kort.
Identitetssøgningen, som mange oplever i denne alder imødekommes eksempelvis gennem den norrøne (oldnordiske) litteratur og de græske tragedier, der kan repræsentere brydning af familiebåndet og tankerne om individet.
Ved at betragte syrer og baser og deres modsatrettede kræfter, oplever eleverne, at polariteter kan forenes i saltenes evne til at krystallisere.
Geografien behandler globale miljøforhold (meteorologi, oceanologi), som fører til spørgsmål og løsningsforslag.
Historisk beskæftiger man sig på dette klassetrin med oldtidens højkulturer, som fører til forståelse af mennesket, som forvandler naturområder til kulturområder.
