5. klasse – 8. klasse

De lidt større

På 5. – 8. klassetrin bringer man fortsat temaer ind i undervisningen gennem fortællinger. Men indholdet begynder nu at bevæge sig fra legender og fortællinger fra kulturepokerne til mere faktuelle historiske begivenheder. Samtidig øges det faglige niveau i alle fag, og nye naturvidenskabelige fag som fysik, kemi, anatomi og fysiologi introduceres i skemaet.

Op gennem klassetrinene øver eleverne sig i at fremlægge stoffet, både skriftligt og mundtligt, f.eks. gennem genfortælling, skuespil og optræden ved skolens årstidsfester. De arbejder desuden stadigt mere selvstændigt med stofområderne i periodehæfterne og fremlægger opgaver for klassen eller hele skolen.

Efterhånden som eleverne bliver ældre, får de en forståelse for årsag og virkning samt en mere abstrakt tankegang. Læreren er derfor nødt til at have en stor og detaljeret viden om det fag, han eller hun underviser i. Af samme grund indgår faglærere i større og større udstrækning i undervisningen på de højere klassetrin. Også her bearbejder eleverne selv undervisningsstoffet, først i hånden, senere også på computer.

Nysgerrig? Tag et kig ind i et aktuelt tema i en af klasserne her

Om fællesskabet på en steinerskole

”Det, der er med fællesskabet på en steinerskole, er, at alle har mange af de samme interesser, og det er lettere at få nogle tættere bånd, når vi ikke er så mange som på andre ungdomsuddannelser. Fællesskabet rækker også ud over vores skole til projekter og elevstævner med andre steinerskoler. Der er på den måde mange forskellige fællesskaber. Så her er man ikke kun i fællesskabet på sin egen skole.”

Rosa, Michael Skolen

”Vi har en ‘overskole’ og arbejder på tværs. Vi tager på udflugter og har fælles orkester og idræt”

Zelma, Rudolf Steiner Skolen i Kvistgård

”I de yngre klasser er der meget fokus på trivsel. Vores klasselærer har helt klart brugt mange timer på at få os til at arbejde sammen. Det har helt sikkert givet os nogle sociale kompetencer”

Simon, Vidar Skolen

På besøg i 5. klasse

I fortællestoffet har vi haft fortællinger og sagn fra det gamle Indien, Persien, Babylon og Egypten. Vi hørte om Buddha og om, hvordan menneskene så frem til et liv i himlen (Nirvana) efter døden. Vi hørte om Persien, hvor menneskene begyndte at dyrke og bearbejde jorden, så den kunne brødføde dem, og vi hørte om egypterne og pyramiderne. Vi tegnede også hieroglyffer, og børnene skrev små selvstændige tekster.

Vi har også haft en botanikperiode (plantekundskab). Vi begyndte med at studere svampene og malede, tegnede og skrev om dem. Efter at have gennemgået planterne i klasseværelset, helt fra svampe til træer, besøgte vi dem i skoven, og eleverne undersøgte de forskellige planter, de fandt. De nærstuderede blomster, rødder og blade og kom tilbage og viste læreren, hvad de havde fundet. De var både nysgerrige og ivrige efter at vise deres fund frem.

Rudolf Steiner-Skolen i Århus

Om 5. klasse

I 1. klasse lærte eleverne bogstaverne ud fra et billede, i 4. klasse skrev klassen de gamle runer, og i 5. klasse skal de stifte bekendtskab med kileskrift, hieroglyffer og det græske alfabet og derigennem opleve, hvor stor en trang mennesker har haft til at nedfælde deres tanker og handlinger i en anderledes, mere varig og synlig form end det talte ord.

Faget historie begynder på dette klassetrin med de gamle kulturepoker, som giver eleverne mulighed for at sammenligne de meget forskelligartede mytologiske sagn og legender. Børnene kan opleve, at selv om mennesket altid har haft de samme grundlæggende behov, har dets liv og tanker formet sig helt anderledes i de forskellige gamle kulturer end i nutiden, og at der findes flere mulige skabelsesberetninger om, hvordan verden og mennesket blev skabt.

Med særligt henblik på den græske periode, skal eleverne opleve den ligevægt mellem kunst og tanke, der er så kendetegnende for den græske tid. I 5. klasse genfindes en lignende ligevægt mellem barnealderens lethed og pubertetens tyngde.

I matematik udvides decimalsystemet til også at omfatte længde-, vægt- og rummål, og faget frihåndsgeometri introduceres som en forløber for geometri i 6. klasse.

Botanik eller plantekundskab er også et nyt fag, der introduceres i 5. klasse.

I geografi er det Nordens lande, der nu skal erobres.

På besøg i 6. klasse

Vi begyndte skoleåret med geometri. Indtil da havde vi haft frihåndsgeometri. Men da eleverne kom i skole efter sommerferien, lå der en passer og en lineal klar til dem.

Før havde det været et mere kunstnerisk fag , nu blev det også matematisk fag. Så elevene beregnede og tegnede geometriske former og farvelagde dem bagefter.

Her opdagede de, at den måde de farver og arbejder kunstnerisk på, skal understøtte formen. Vi syede også geometriske former på papir, og det kunne godt være svært at regne ud, hvordan snoren skulle startes og sluttes, hvis der kun skulle fremstå en geometrisk form på forsiden af papiret.

I geografi kiggede vi på kulde og varme og det høje og det lave i Europa, og hver elev valgte et land, som de selv arbejdede med i en hel uge. De fremlagde arbejdet for hinanden og lavede en udstilling af deres kunstneriske arbejde.

I 6. klasse træder man også ind i en historisk tid i Romerriget. Her arbejdede vi med både fortællinger og legender om det gamle Romerrige, men vi prøvede også at opleve, hvordan retfærdighed gennem en retssal kunne fungere. I form af et rollespil visualiserede vi, hvordan den romerske justits blev udøvet. På den måde erfarede eleverne blandt andet det svære i at dømme retfærdigt. I sløjd lavede eleverne sideløbende nogle små galejer i træ, som de satte sejl på. Efterfølgende var vi ved åen for at se, om de kunne sejle. Nogle af skibene fik også årer, og vi talte om, hvordan romerne byggede skibe, der kun kunne sejle med slavernes hjælp.

Vi havde også fysik og geologi. I geologi så vi på jordens mineraler, og på hvordan mennesket kan bearbejde dem. Vi var også på Bornholm, hvor vi fandt forskellige stenarter i klipperne.

Steinerskolen i Vejle

Om 6. klasse

I 6. klasse skal eleverne i højere grad lære at tage ansvar for egne handlinger. Fortællestoffet er nu ikke længere legender og sagn, men mere historiske fakta om det gamle Romerrige med dets menneskeskabte love og indførelse af rettigheder. Eleverne har ofte en udpræget retfærdighedssans på dette klassetrin. Derfor lærer de gennem det faglige stof, at skelne mellem de menneskeskabte love og naturgivne lovmæssigheder.

Fysik er et nyt fag, hvor nøjagtig iagttagelse er af grundlæggende betydning for at forstå disse lovmæssigheder. Gennem selvstændige beskrivelser af fysikforsøgene trænes en objektiv og nøjagtig iagttagelse, hvorefter lovmæssigheder og konklusioner kan udledes i fællesskab i klassen.

Evnen til at iagttage objektivt får betydning i det sociale og er grundlæggende for at kunne reflektere over egne, og kunne ’spejle’ andres, handlinger. På den måde plejes den sociale trivsel gennem fagenes indhold.

Præcision og nøjagtighed øves i geometri med passer og lineal, og i geografi er scenen verdensdelene og deres klimatiske zoner.

På besøg i 7. klasse

I historie arbejdede vi med middelalderen og renæssancen. Vi beskrev blandt andet renæssancemalerier, som fortalte en masse om den tid. Vi hørte om nye opfindelser og om en spansk konge, der, for første gang, samlede et søfartsakademi, og om hvordan de nyuddannede søfarere sejlede ned langs Afrikas kyst for at erobre handlen langs ruten. Men de kom ikke længere end til Kap det Gode Håb, fordi de troede, at solen brændte så stærkt her, at det fik havet til at koge, og at folk blev helt sorte af solens stråler. Derfor turde ingen sejle længere.

Rudolf Steiner Skolen Vordingborg

Lige efter sommerferien havde vi astronomi. Først gik vi på planetstien, der ligger syd for København. Her er alle planeterne lavet i størrelsesforholdet 1:1 mia. Samtidig afspejles afstandsforholdet til solen for alle planeterne. Det var lidt af en øjenåbner at stå på solen, som var kæmpestor og at se jorden, som var en lille ært i det fjerne.

Vi besøgte også øen Hven, hvor Tycho Brahe opførte de to observatorier, Uranienborg og Stjerneborg. Hjemme igen hørte vi om opdagelser i astronomien, og til slut hørte vi om Galileo, der var en italiensk filosof, fysiker og astronom.

Kristofferskolen

Om 7. klasse

I 7. klasse er børnene på vej ind i ungdomsårene, og de begynder ofte at bevæge sig mere ud af deres vanlige kredse. Nogle oplever, at de ikke helt passer ind i det, som var, men må finde nye måder at finde sig tilrette i familie og fællesskaber. I det faglige møder eleverne temaer, der kan skabe nysgerrighed for det nye i deres indre gennem  interesse for verden.

Derfor bliver eleverne også betagede af det, der er anderledes og optagede af at høre om, at menneskene også en gang erobrede verden for første gang på alle mulige måder.

Historieundervisningen er koncentreret om middelalderen og renæssancen med dens mange nye opdagelser og opfindelser.

I denne del af historien sættes mennesket i centrum (i stedet for det guddommelige) af verden. De opdagelsesrejsende erobrer nye dele af verden, og videnskaber grundlægges med nye opdagelser.

Den subjektive interesse for kroppen viser sig ofte nu, hvor puberteten tager til. Kropsbevidstheden styrkes, mens den er under stor forandring i fag som idræt, eurytmi og fysiologi, mens undervisningstemaet er den fantastiske krop med blod, åndedræt, fordøjelse samt ernæringslære.

I matematikken er potensregning et af de nye begreber, der arbejdes med. Her kommer eleverne ud i svimlende vidder og lærer at trække sammen ved at uddrage rødder.

De nye fag er blandt andet astronomi og kemi, hvor temaet kan være at lave raketbiler og se på forbrændingsprocesser

På besøg i 8. klasse

I 8. klasse skulle eleverne lave en to-måneders opgave, som var et selvvalgt portræt af en person. Der skulle både være en skriftlig, praktisk og kunstnerisk del. Det var den første af en række større opgaver, som kommer i de følgende år.

Mattis:
Min opgave handler om Elon Musk, som bl.a. står bag SpaceX og Tesla. Jeg valgte ham, da han er spændende, og så har jeg også fulgt ham længe. Først var det svært at vælge, hvem jeg skulle skrive om, men så kom jeg i tanker om Elon Musk.


Jeg troede, at jeg ville bygge den skriftlige del op på en helt anden måde, end det endte med. Da jeg var i gang, gav det sig selv, hvordan det skulle være, og så gik jeg bare med det.


Det bedste ved at gå på steinerskole:
At der er så mange kunstneriske fag, og at vi bruger det så meget. Og så at vi samtidig lærer alt det andet.

Nathali:
Jeg har skrevet om Arlette Andersen, der sad i KZ-lejr under 2. verdenskrig. Hun overlevede og kunne fortælle sin historie videre. Hun lever stadig i dag.

Jeg kan godt lide historie, og den tid er vigtig for os at forstå. Min mor og far gik på det gymnasium i Fredericia, hvor hun underviste, så på den måde hørte jeg om hende.

Først var det svært at finde ud af, hvem jeg skulle skrive om. Der var ikke en, jeg havde rigtig lyst til at gå i dybden med. Men fordi jeg var interesseret i den tid, blev det hende. Jeg mødte hende i Fredericia i en boghandel, hvor hun signerede bøger. Jeg fortalte om min opgave og fik hende til at signere et af mine citater.

Først brugte jeg meget tid på at læse og forstå bogen om hende. Jeg har også set en film om hende. Et par uger inde i opgaveforløbet begyndte jeg at tegne hende. Jeg ville gerne lave et før- og efterbillede, men det blev kun til et enkelt, tegnet ud fra et foto fra 1949, fire år efter at hun kom hjem. Der var ikke så mange billeder af hende fra før krigen. Jeg skiftede mellem at læse, tegne og skrive. Et par uger før vi skulle aflevere, begyndte jeg at skrive min tekst ind i min bog. Lige før vi skulle aflevere, brugte jeg rigtig meget tid på opgaven. Jeg er også blevet meget tilfreds med den. Næste gang vi skal lave en større opgave, skal jeg nok gå i gang lidt før.

Det var rigtig spændende at gå så meget i dybden og sætte sig ind i et helt andet menneskes liv. Til daglig lever vi jo bare i vores egen lille verden, hvor det mest handler om os selv og vores nærmeste. 


Det bedste ved at gå på steinerskole:
Jeg kan rigtig godt lide de kreative fag, så vi kan udtrykke os på mange forskellige måder, både i de boglige og kreative fag. Og også at der bliver givet plads til musikken.

Om 8. klasse

I 8. klasse er temaet oprør og differentiering. I historiefaget kommer man gennem den franske revolution, industrialiseringen i England og det videre forløb op gennem det 20. århundrede. Den industrielle revolution medfører nye opfindere i fysikkens og kemiens verden, og blandt andet arbejdes der med at gennemskue forskellige teknikker for at opøve eleverne i en sikkerhed om, at det kan lade sig gøre at gennemskue verden. At kunne gennemskue verden kan modvirke den tiltagende ungdomsmagtesløshed, som for nogle også opstår i denne alder.

Med et tiltagende ansvar for egen handling kommer spørgsmålet: Hvordan forvalter jeg verden? I selvkonfrontationen kan det være en støtte for eleverne at høre om andre menneskers formåen gennem arbejdet med biografier, historiske personligheder og opfindelser.

Studie og undersøgelsen af jordens befolkningsgruppe og forskellige folkeslag bidrager samtidig til et differentieret billede af, hvordan andre mennesker kan tænke og leve anderledes end dem selv. Dette kan vække elevernes åbenhed og interesse for jordens befolkning og kan også åbne for en ydmyghed og tolerance.

I anatomi får eleverne indsigt i kropslig formåen helt ind til knoglen. Som en fysisk prøve i selvudholdenhed, mærker eleverne denne formåen, når de i 8. klasse fx rejser på vandretur i Lapland, Østrig, England eller Skotland eller tager ud at sejle på en skonnert. Her bliver eleverne, helt konkret, konfronteret med sig selv og egne kræfter.

På nogle skoler er rejsen i 8. klasse mere af kulturel art og til steder, hvor industrialiseringen har haft sit udspring. Men rejsen i 8. klasse har altid sammenhæng med de faglige temaer for klassetrinnet, og det eleverne møder i kraft af deres udvikling fra barn til ung.

På mange skoler er det også i 8. klasse, at den første store opgave afleveres. Afhængig af skole får eleverne 1-3 måneder til at arbejde med et selvvalgt emne, aflevere et håndværksprodukt og/eller en skriftlig opgave og herefter fremlægge deres opgave for skolens elever. Vægtningen af opgavens faglige krav kan variere fra skole til skole.

Når eleverne fremlægger for hele skolen eller optræder med eksempler fra undervisningen, får de andre elever muligheden for at sætte deres læring i perspektiv. Både ved at se frem mod det de ældre klasser laver men også ved at kigge tilbage til det, de selv lavede engang.

Læs videre om:
bh.kl. – 4. klasse
9. – 10. klasse
Steiner HF
11. – 12. klasse